Midt i udmattelsen begyndte noget andet at stråle frem, som et lys i mørket. Noget der har skinnet klarere dette år end nogensinde før i de tyve år, jeg har undervist i yoga, og som der er blevet skruet lidt ekstra op for igennem de sidste svære uger: Det er en stråleglans, der kommer fra hjertet af vores danske yogafællesskab, og som udspringer af en delt ærlighed omkring vores skrøbelighed og bekymring, både blandt undervisere og elever. Den tager form ved at vi rækker ud til hinanden og lytter uden at dømme, selv når vi er allermest trætte, fordi vi ved, hvor meget en sådan rækken ud og lytten kan betyde. At det måske bare lige er den der skal til, for at vi kan klare en dag, en uge og en måned til.
Jeg har frem til d. 23/10 prøvet at holde Prana så corona-kaos frit som muligt, men ved den sidste udmelding om restriktioner måtte jeg dog se i øjnene, at jeg ikke længere kunne insistere på retten til ikke at være firkantet.
Med kun ni elever tilladt pr. hold fik Prana for første gang et bookingsystem. Det var den eneste praktiske løsning, og jeg sagde til mig selv, at det heller ikke nyttede noget at være firkantet omkring ikke at være firkantet.
Men da der på et par klasser i træk gik ged i den med for sene afmeldinger og elever, jeg havde nået at afvise, knækkede filmen for alvor næsten for mig for første gang siden nedlukningen. Ikke fordi eleverne ikke meldte afbud i tide. Men fordi vi var i en situation, hvor det var nødvendigt, når det nu ALDRIG havde været mit ønske at køre en yogaskole på den måde. Jeg havde stille og roligt set min frihed som selvstændig borger i et frit land indskrænkes siden marts, og nu var det nået dertil, hvor min lille forretnings DNA også skulle ændres, og det var simpelthen dråben.
Read MoreJeg tror, vi er nået til et sted i coronaens hærgen i det danske samfund, hvor vi må begynde at spørge os selv, hvad der giver vores liv værdi. Er der en balance imellem faren for corona og faren for at miste vores frihed og fornemmelsen af samhørighed i de nærende fællesskaber som opstår i f.eks. et yogarum? Og hvis det ikke er et spørgsmål, vi ønsker at stille, må vi i hvert fald spørge os selv, hvordan vi kan blive ved med at være der for hinanden, fremfor ensomt eller i meget små lukkede grupper at sidde i vores stille hjem dag efter dag mens den samfundsgenererede frygt for andre mennesker bare vokser og vokser.
Read MoreEfter de traditionelle retningers påstande om yogaens effekt, der ofte var baseret på først og fremmest fri fantasi, kan det selvfølgelig være betryggende - og dermed fuldt forståeligt - at ty til det evidensbaserede som basis for vores yogapraksis. For hvis en læge har været ind over, må det da være godt, ikke?
Ud over at mange læger i min erfaring har en overraskende lille forståelse for ting, der ligger uden for deres specifikke ekspertområde, er det største problem med evidensbaseret yoga som jeg ser det, at man går ret baglæns til evidensen. Jeg oplever ofte, at undervisere har en yogaform, som de af den ene eller anden grund er tilhængere af på bekostning af alle andre måder at bruge kroppen på i yoga, og derfor søger de efter evidens der viser, at lige præcis deres retning er noget helt særligt.
Read MoreMeget få ting rummer vel en dybere yogisk indsigt end oplevelsen af, at selv ikke det allermest elskede forbliver uforandret, selvom det indtil det ændrer sig nærmest føles som en del af vores egen cellestruktur på en måde, der gør det svært at tro, at vi kan overleve uden det. Men det gør vi, omend i en ny form. Den form kan være sorgfuld, men den kan også rumme en stille, melankolsk glæde over, at vi i det mindste har haft det. Og en forståelse af at det aldrig var vores at fastholde.
Read MoreDa landet var lukket helt ned, advarede vores statsminister os om, at intet nogensinde ville blive normalt igen. Alligevel blev landet holdt lukket og senere genåbnet baseret på, hvordan det ”normale” Danmark ser ud.
Samtidig blev det tydeligt for de fleste af os, at hele den struktur af 37-timers arbejdsuge, lange skoledage til vores børn i proppede klasselokaler og et liv, der kører på nøje fastlagte skinner, er et samfundsskabt fænomen, som sagtens kan se anderledes ud.
Read MoreForskere fra SOAS’s Hatha Yoga Project har (…) som en af deres teser, at yoga er opstået præcis i en krisetid som denne. Fra hovedsagligt at leve i landsbysamfund samledes folk fra omkring Buddhas tid sig i større bystrukturer i Nordindien, og der begyndte hidtil ukendte epidemier at opstå. Kontemplative praksisser, der kunne støtte mennesket i mødet med lidelsen, begyndte at vokse frem, deriblandt yogaen.
Så at yoga er noget af det, der har været allermest og allerlængst forbudt i en tid, hvor vores nervesystemer skriger på denne måde at være i kroppen og sindet og sammen på, har gjort mig så rasende, at jeg ikke tror vreden helt er forsvundet på noget tidspunkt siden landet blev lukket ned for tre måneder siden, og det endda selvom jeg virkelig godt ved, at vrede ikke er sund.
Read MoreSundhedsministeren udtalte i weekenden, at det eneste han har tænkt på i snart to måneder, er Covid19. Og statsministeren udtalte onsdag på Folketingets talerstol at vi stadig ”er (…) i en sundhedskrise. Vi må ikke sætte danskernes helbred over styr.” Men det er desværre lige præcis det der i stor stil sker lige nu. Og det bliver kun værre for hver dag, der går.
Read MoreNatten til tirsdag i denne uge sov jeg meget lidt. Noget ved aftenens pressemøde havde påvirket mit nervesystem på en måde, der gjorde det svært at finde ro. Jeg var inden jeg gik i seng begyndt at se fortvivlede opslag på Facebook fra forældre til små børn, der ikke anede deres levende råd, og jeg tænkte på alle de selvstændige venner med små forretninger – kropsbehandlere, frisører, yogalærere mv. – der nu ville blive ramt endnu hårdere på økonomien, fordi deres fremtidsudsigter var sat på pause.
Read MoreVores oplevelse af tab af kontrol i Danmark lige nu er en mulighed for at se livet i øjnene, som det i virkeligheden er: For vi har ikke tabt kontrollen, da vi faktisk aldrig har haft den. Vi har bare haft liv, der kunne organiseres så komfortabelt, at vi har kunnet bilde os det ind. Lige indtil den ikke gik længere og vi måtte se i øjnene, at vores forestilling om tryghed blot var det: En forestilling. Noget vi begærede. Men det gjorde den hverken blivende eller ægte.
Read MoreVi kan kortlægge vores åndelige rejse lige så tosset vi vil, men for det første kan vi risikere at forveksle kortet med det sted, det forsøger at kortlægge, og hvis finurlige lyde, lugte, blindgyder og veje, der alligevel ikke helt førte derhen, hvor vi troede, aldrig kan overskues på forhånd. For det andet kan vi med kortet i hånden og en fast indtegnet rute gå glip af alle de svinkeærinder, der af og til viser sig at bære på mere visdom end selv den bedst lagte plan.
Read MoreIgennem de seneste par år er vi, der arbejder med sundhed, bevægelse og kroppe, for alvor begyndt at få øjnene op for den struktur i kroppen vi med et overordnet begreb betegner bindevæv eller fascia. Læs med om, hvordan vi hos Prana sørger for, at dit bindevæv bliver holdt sundt.
Read More”Promise me you won’t do anything stupid”, my body begged me, as I was packing my favourite summer yoga leggings for a ten day-retreat in Thailand.
I had mainly signed up because the retreat was advertised as a silent event, and because it gave me the chance of a long overdue catching-up with my teacher since 2002. But there would also be a daily asana class, and that class would primarily be ashtanga, a practice I for various reasons left for good about three years ago.
”Don’t worry”, I told my body. ”There’s no way that we’ll be going down that route again”.
Read MoreSindsro eller jagten på en blæret armbalance. En krop du er komfortabel i eller en krop der som følge af endeløse juicefaster kan klemmes ned i et par 1000 kr.’s leggings i størrelse 0. En lille shala, hvor en erfaren lærer måned efter måned følger og guider din rejse med yogaen, eller en motionskæde med samlebåndstimer og underbetalte undervisere, der ofte har en begrænset uddannelse. Det er yderpunkterne i nutidens yogaverden, sat lidt på spidsen.
Read More“Noget for ryggen og skuldrene” er et af de mest hyppige svar vi får, når vi som yogalærere spørger vores elever, hvad de gerne vil have med på en klasse. Og et af de klassiske eksempler på hvordan vi arbejder med ryggen i yoga er bagoverbøjninger, som mange af os dog har en hel del udfordringer med.
For at opnå en sund bagoverbøjningspraksis - og en sund ryg i det hele taget - er det vigtigt at have en forståelse af rygsøjlen og det, der støtter den, før vi kaster os ud i stillinger som cobra, bro og urdhva mukha svanasana.
Read MoreFå ting er smukkere end en yogini, der dybt koncentreret i udforskningen af kroppen og dens sammenhænge bevæger sig igennem et fokuseret flow. Hverken hvad hun har på, hvor stor eller lille hun er, hendes alder, antallet af rynker og grå hår eller graden af hendes smidighed har indvirkning på denne skønhed. Det, der gør hende smuk, er snarere det modsatte: At alle de parametre, vi normalt måler os selv og hinanden med, et øjeblik er sat på stand-by. For på rejsen med åndedrættet ind i kroppen handler det ikke om at tage sig ud på en særlig måde, det handler simpelthen om at være. Og intet er finere end det.
Read MoreOm indsigt i yoga
Hvis Krishna gav os et eksempel på en yogaklasse, der kunne give os indsigt, ville det være svært at acceptere hvis det ikke var den, hvor vi var i perfekt flow, men den hvor vi guidet af en lettere uoplagt lærer væltede rundt på vores måtte, mens vi mest af alt tænkte på, hvad vi skulle spise efter klassen. Indsigt via noget, der ikke er perfekt – perfekt mystisk, perfekt ophøjet, perfekt fysisk kontrolleret - stemmer bare ikke godt overens med vores verdensopfattelse, og så kan ham der præsenterer os for den være nok så guddommelig.
Read MoreI see so many teachers who right in the middle of the worst storms of their lives are still able to create and hold space for the happiness of others. And I bow to them. Because if any siddhas, any super powers can be obtained through the practice of yoga, this is perhaps the most beautiful one: To be all light when you’re all broken.
Read More“Men er det overhovedet muligt at lave chaturanga mindst tredive gange om dagen næsten hver dag i årevis uden at slide på skulderleddet?”
Efter en periode med ret intense smerter i kroppen, særligt i min ene hofte, havde jeg, henimod det, der skulle vise sig at blive enden på min ashtanga-praksis og –undervisning og begyndelsen på noget nyt, sat mig for en gang for alle at få styr på min yogaanatomi.
Read MoreHvad findes der hinsides det sted, hvor tingene ender?
Sommeren i Grækenland er så intens i sin varme og skønhed, at det er svært at forestille sig, at den nogensinde får en ende. At noget så kraftfuldt kan ophøre giver ingen mening, når man er i dens hede favntag. Men som solen imod slutningen af august bevæger sig lidt lavere hen over himlen, vinden tager til og dagene er blevet blot en anelse kortere, kan en fornemmelse af årstidernes skiften ikke ignoreres. Bølgerne og strømmen trækker lidt kraftigere i dig, når du lader det klare, turkisblå vand omslutte dig, og et spor af kølighed sidder i huden længe efter at du er tilbage på land.
Read More