Oct
19
to Oct 20

Yoga og kinesisk medicin - et efterårsforløb med plads til fordybelse

Hen over tre weekender sætter vi i efteråret 2024 den kinesiske medicin ind i en yogasammenhæng, så du kan lære at skræddersy praksisser til dig selv. Og til dine klasser og evt. dine privatelever, hvis du er yogalærer.

Du får både undervisning i meridianer, organfunktioner og deres indbyrdes relation, og derudover får du - som det eneste sted, hvor der undervises i mødet mellem kinesisk medicin og yoga i Danmark - en forståelse af de mest almindelige ubalancemønstre i kinesisk medicin, såsom underskuds- og overskudstilstande, Milt-ubalancer, Lever-ubalancer, Hjerte-ubalancer mv. og hvordan de - og deres symptomer - kan lindres med yoga.

Du kan deltage uanset hvilken type yoga, du praktiserer og/eller underviser, men vær opmærksom på, at vores hovedfokus er på flow yoga, og at du både vil blive præsenteret for mere dynamiske og mere stille praksisser, med en hovedvægt på det dynamiske.

Vi mødes lørdag og søndag kl. 10-18 i følgende weekender: 14. og 15. september, 19. og 20. oktober, 23. og 24. november.

Pris: 9.500,- Du får 500,- i rabat ved tilmelding inden sommerferien. Du betaler halvdelen ved tilmelding og den anden halvdel d. 15/8.

Indbetalte beløb refunderes ikke, med mindre forløbet aflyses af os.

 

View Event →
Oct
21
to Nov 11

Yin, akupressur og myofascial release

Tag på en rejse ind i din dybeste ro fire mandag aftener, når akupunktør og yogalærer med +25 års erfaring Ann-Charlotte Monrad sætter fokus på at genskabe din balance i efterårsmørket.

Du kan deltage i Prana eller få klasserne online efterfølgende!

Du vil blive præsenteret for akupressurøvelser, der understøtter kroppens evne til at rekalibrere, få løsnet spændinger med myofascial release med både bolde og andre hjælpemidler, og du vil nyde, hvordan det hele sættes ind i en rolig ramme af yin og vejrtrækning.

Ud over at være praktiserende akupunktør med en uddannelse i kinesisk medicin, der svarer til en professionsbachelor - den mest omfattende i Danmark - fra Nordisk Akupunkturuddannelse ved Nigel Ching, er Ann-Charlotte også Yoga Medicine® Therapeutic Specialist, og arbejder som yoga-behandler terapeutisk en-til-en på baggrund af sin store, anatomiske viden, samt holistiske forståelse af forbindelsen mellem krop og sind. Al hendes undervisning tager udgangspunkt i hendes mangeårige studier af yogafilosofi, som hun også har skrevet to bøger om.

Du vil således få et forløb lidt ud over det sædvanlige - men altid med dig i centrum.

Ønsker du at tilføje akupunktur til dit yogaforløb, kan du som deltager på kurset få dine første tre behandlinger til 1500,- (normalpris 1650,-). Læs mere om behandlingerne her.

Vi mødes mandag d. 21/10, 28/10, 4/11 og 11/11 kl. 18.30-19.30. Klasserne filmes og deles senest dagen efter online.

Er du forhindret i at deltage i en af klasserne, er du velkommen til at tage en af vores andre klasser, f.eks. Yin Flow fredag kl. 16-17, der kører i samme periode.

Pris for forløbet i Magstræde: 600,-overføres til kontonr. 6737-1113944. (Pris for studerende, ledige og pensionister: 500,-)

Pris for forløbet, hvis du har ubegrænset medlemskab af Prana Yoga Shala: 300,-

Pris for online-deltagelse for alle: 300,-

View Event →
Oct
25
to Nov 15

Yin Flow

Lad din uge ende og din weekend begynde, når du får guidet kroppen til nærvær og næring af yogalærer med +25 års erfaring og akupunktur Ann-Charlotte Monrad.

Over fire fredag tager vi intensiteten og travlheden ud af krop og sind, så du kan finde tilbage til dig selv og til alt det, der er allemest værdifuldt.

Ud over at være praktiserende akupunktør med en uddannelse i kinesisk medicin, der svarer til en professionsbachelor - den mest omfattende i Danmark - fra Nordisk Akupunkturuddannelse ved Nigel Ching, er Ann-Charlotte også Yoga Medicine® Therapeutic Specialist, og arbejder som yoga-behandler terapeutisk en-til-en på baggrund af sin store, anatomiske viden, samt holistiske forståelse af forbindelsen mellem krop og sind. Al hendes undervisning tager udgangspunkt i hendes mangeårige studier af yogafilosofi, som hun også har skrevet to bøger om..

Du vil således få et forløb lidt ud over det sædvanlige - men altid med dig i centrum.

Ønsker du at tilføje akupunktur til dit yogaforløb, kan du som deltager på kurset få dine første tre behandlinger til 1500,- (normalpris 1650,-). Læs mere om behandlingerne her.

Vi mødes fredag d. 25/10, 1/11, 8/11 og 5/11 kl. 16-17.

Er du forhindret i at deltage i en af klasserne, er du velkommen til at tage en af vores andre klasser, f.eks. Yin, akupressur og myofascial release mandag kl. 18.30-19.30, der kører i samme periode.

Pris for forløbet: 600,-overføres til kontonr. 6737-1113944. (Pris for studerende, ledige og pensionister: 500,-)

Pris for forløbet, hvis du har ubegrænset medlemskab af Prana Yoga Shala: 300,-

Send din tilmelding til pranayogashala@gmail.com

View Event →
Nov
3
11:00 AM11:00

Nærende november

At nære og bevæge. Det er helt grundlæggende det, vi er opmærksomme på, når vi skal forebygge sygdom og opretholde en bæredygtig fysisk og mental balance i kinesisk medicin, også når vi kombinerer den med yoga.

Hvor næring kan have trange kår i en kost, hvor vi altid tænker på tælle kalorier og måske har et lidt for intenst fokus på at detoxe, og hvor bevægelse erstattes af lange dage på kontoret og aftener på sofaen, handler denne workshop om at give dig lige præcis det, du har brug for, som vi træder ind i den måned, der af og til kan føles som årets længste (i skarp konkurrence med januar).

Yogaen, vi laver, bliver fyldt med det rolige, det energivækkende og det bevægende, og du får også en kort introduktion til ideen om nærende kost, samt et par opskrifter med, som er fulde af alt det bedste til en mørk tid. De er også ganske lette at gå til, selv hvis du ikke er en ørn i et køkken.

Workshoppen finder sted i Prana søndag d. 3/11 kl. 11-13.30 og deltagelse koster 300,-

Mobilepay til 51235572. Tilmelding senest d. 30/10.

View Event →
Jan
4
to Jan 5

Tid til hvile - en weekend med fokus på nervesystemet

Sæt din første weekend i januar af til at finde ro og restitution i vintermørket.

Lørdag d. 4/1 og søndag d. 5/1 kl. 10-18 kortlægger vi nervesystemet og undersøger, hvordan vi ved at arbejde med det i yoga, kan nedregulere det i perioder med stress, så vi kan genskabe vores balance.

Igennem praksis, simple vejrtrækningsøvelser og oplæg lærer du således om, hvordan du selv kan understøtte nervesystemets evne til at genfinde homøostase.

Vi runder både den klassiske, restorative yoga, ser på yoga for de fysiske nerver, samt fordyber os i smertevidenskab, og vi tager også et kig på polyvagal-teorien, der, selvom dens videnskabelige validitet pt. diskuteres, har inspireret kropsbehandlere og terapeuter igennem mere end tyve år, og har givet os en hel ny måde at forstå og diskutere bl.a. traumereaktioner på.

Weekenden henvender sig både til yogaudøvere og -undervisere. Ann-Charlotte Monrad, der har mere end 25 års erfaring som yogalærer, og som siden 2012 har uddannet og videreuddannet hundredevis af yogalærere, underviser.

Pris for weekenden: 2800,-
Ved tilmelding senest d. 15/10: 2500,-

Send din tilmelding til pranayogashala@gmail.com. Inkluder cvr nr, hvis du skal bruge en faktura.

View Event →
Jan
4
10:00 AM10:00

Yoga og din holistiske sundhed

Kunne du tænke dig en forståelse af kroppen som det mangefacetterede anatomiske og energetiske landkort, den er? Et landkort hvor hverken det mentale eller det fysiske kan stå alene, men hvor balancen findes i helheden og det store billede?

Så er dette 75-timers forløb, der kører over vinteren og foråret 2025, noget for dig. For her kombinerer vi hen over fire weekender en viden om kroppen, der tager udgangspunkt i vestlig videnskab og forskning og kombinerer den med den holistiske tilgang til sundhed, som vi finder i yogaen og i den kinesiske medicin. Du kan deltage, uanset om du er yogalærer eller simpelthen en dedikeret udøver med lyst til mere.

Tilmelder du dig hele forløbet på én gang senest d. 1/12 får du endda en rabat på næsten 20%, men det er også muligt at deltage på de enkelte moduler (der alle har lidt Early bird-rabat).

Hver weekend har et specifikt tema, og det vil være muligt at deltage på hele forløbet eller på enkelte weekender. Temaerne er:

Første weekend: Nervesystemet

Anden weekend: Balance i kvindelivet

Tredje weekend: Bindevævet og lymfesystemet 

Fjerde weekend: Styrketræning, terapeutisk flow og anatomi for yogalærere

Hovedunderviser på forløbet er yogalærer med +25 års erfaring og akupunktør Ann-Charlotte Monrad.

Ann-Charlotte er Yoga Medicine Registered Therapeutic Specialist, cand. mag. i litteraturvidenskab med speciale i indisk kultur og litteratur og forfatter til tre bøger om yoga. Siden 2012 har hun drevet Prana Yoga Shala, hvor hun uddanner og videreuddanner yogalærere.

Læs mere om forløbet her.

 

View Event →
Feb
7
to Feb 9

Din hormonelle balance. En weekend om det gode kvindeliv

Det kan være både fysisk og mentalt udfordrende at bevæge sig igennem livets faser som kvinde. Det har vi måske altid vidst, men ikke desto mindre er det ikke længere tabu-belagt at diskutere det. Og det er godt.

Ofte mangler der dog en vigtig tilføjelse i diskussionen: Nemlig at det muligvis er normalt at opleve ubehag og endda kraftige gener i forbindelse med f.eks cyklus og overgangsalder. Men at det ikke behøver være sådan, fordi man som udgangspunkt sagtens kan have det fint igennem alle livets faser, også selvom man er født i en kvindekrop.

For det er ikke kroppen, der er designet forkert, det er snarere den virkelighed, hvor stress i højere grad er reglen end undtagelsen, der påvirker vores balance.

Og det er der råd for. Ikke quick-fixes såsom ting man kan købe på nettet i fine, pink plasticbøtter. Eller tre øvelser der gør alting godt igen med det samme. Eller fem minutters meditation, der giver langstidsholdbar sindsro. Eller et enkelt foredrag.

Men råd baseret på en forståelse af, hvad der påvirker kroppen positivt. Og hvad der påvirker den negativt.

Den forståelse kan blive din på en weekend i februar, hvor vi både ud fra et hormonelt/endokrinologisk og et kinesisk medicinsk perspektiv sætter fokus på, hvad der skubber os ud af balance, hvordan det føles, og hvad vi kan gøre for at undgå det, både ift. vores kost, vores yogapraksis og - vigtigst af alt - vores måde at være i verden på.

Vi lover ikke nogen lette løsninger, men du vil ikke desto mindre få en masse dyrebar viden med dig - også som underviser - samt inspiration til at integrere den i dit liv, så du efterfølgende både kan stå stærkere i verden og i dig selv.

Vi mødes:
Fredag d. 7/2 kl. 16.30-20.30
Lørdag d. 8/2 kl. 10.00-18.00
Søndag d. 9/2 kl. 10.00-18.00

Pris for weekenden: 3500,-
Pris ved tilmelding og betaling senest 1/11: 3000,-

View Event →

Sep
22
3:00 PM15:00

Efterårsjævndøgns-flow

I år falder efterårsjævndøgnet søndag d. 22/9 kl. 14.45, så lad os mødes kl. 15 til halvanden times yoga og bevæge os roligt, nærværende og med masser af plads til vejrtrækningen (Lungerne er nemlig efterårets organ i kinesisk medicin) ind i den mørkere tid sammen.

Pris: 155,- Mobilepay til 56542.
Pris for medlemmer af Prana: 75,-

View Event →
Sep
21
11:00 AM11:00

Sund balance i efteråret

Denne lørdag bruger vi tre timer på at undersøge, hvordan man kan holde fast i en vedvarende balance, når efteråret melder sin ankomst, travlheden tager over og energien ikke længere er på sit sommer-højeste.

Vi starter med nogle timers praksis - fra det stille til det dynamiske og tilbage til det stille igen - og slutter af med et oplæg med tid til spørgsmål.

Du får også adgang til en times online-klasse, som du efterfølgende kan bruge til at holde fast i din gode praksis.

Workshoppen er sidste del af Vidunderligt vital-forløbet, og der tilbydes derfor kun fem pladser, som du sikrer dig en af ved at mobilepay’e 400,- til 51235572.

View Event →
Aug
24
11:00 AM11:00

Sund balance i sensommeren

Når vi i en periode har overgivet os til alt det gode i livet, er det normalt, at vi rammes af dårlig samvittighed, og at denne næsten med det samme får følgeskab af beslutningen om, at nu skal vi træne hårdt og skære ned på alt “det usunde”. Denne tilgang holder dog sjældent særlig længe, for ofte ender den hårde træning og alle afsavnene med at udmatte os frem for at gavne os.

Så hvordan får vi skabt en sund balance, som er bæredygtig at kombinere med hverdagen og som måske endda giver os lyst til mere af det gode?

Det er det, workshoppen “Sund balance i sensommeren” sætter fokus på. Du får en ca. to timer lang praksis med både flow, styrke og ro, samt et oplæg baseret på den kinesiske medicins tilgang til forebyggelse og velvære. Derudover får du en ca. én time lang yogavideo baseret på vores praksis, som du kan lave på egen hånd.

Workshoppen er første del af forløbet “Vidunderligt vital - holistisk bootcamp” og der tilbydes derfor kun ganske få pladser, da størstedelen er reserveret til deltagere på hele forløbet.

Du kan sikre din ved at mobilepay’e 400,- til 51235572.

View Event →
Aug
24
11:00 AM11:00

Vidunderligt vital - en bæredygtig, holistisk bootcamp

Tanken om at komme i bedre form går ofte hånd-i-hånd med tanken om at træne hårdt, lide afsavn og skælde ud på os selv, når vi ikke er helt så standhaftige, som vi synes, vi burde være. Og den tilgang fylder os sjældent med glæde og begejstring. Derudover er det i bund og grund heller ikke en bæredygtig strategi for et sundere liv, i hvert fald ikke på sigt. For har man i forvejen en presset hverdag, er det altså svært i længden at tvinge sig selv til at gøre noget, man ikke bryder sig specielt meget om, når man endelig har fri.

Det, vi i langt højere grad har brug for i et moderne liv, når det kommer til bevægelse, er en tilgang, der bringer glæde ind i livet. Ikke bare bagefter - som god samvittighed - men også imens vi er i gang. Fordi det, vi laver, føles fantastisk.

Derfor har jeg sat forløbet ”Vidunderligt vital - en bæredygtig, holistisk bootcamp” op. Det er nemlig fyldt med alle de ting, jeg selv bruger, for at holde mig sund og glad i et ganske ofte travlt og til tider også fysisk og mentalt krævende liv. For jeg vil gerne give dig en fornemmelse af, hvor dejligt det kan være, når din sundhed og dit velvære får et boost, helt uden lidelse. For så er der nemlig en god chance for, at du, når forløbet er færdigt, har lyst til at fortsætte, og endda har fået nogle redskaber, som er lette at integrere i din hverdag.

Forløbet kombinerer både stille og dynamisk yoga, behagelig, men effektiv styrketræning, vejrtrækningsøvelser, samt akupressur til hjemmebrug, og vi starter og slutter med et oplæg, der sætter det, vi laver, ind i en kinesisk medicinsk kontekst, så du forstår, hvorfor det at presse dig selv hårdt måske ikke er verdens bedste idé, hvis du vil skabe bæredygtige resultater med din praksis.

Der vil være undervisning både i Magstræde og online, så det også er muligt at deltage, selvom du ikke bor i nærheden.

 Opbygning

Du kan deltage på tre måder. Du kan enten tage al undervisningen i Prana, tage to workshops i Prana og resten online eller tage al undervisningen online. Læs mere nedenfor:

Undervisning i Prana:

Lørdag d. 24/8 og 21/9 kl. 11-14

Praksis og oplæg i Magstræde. Vi starter og slutter samlet med to timers bevægelse og en times oplæg, der sætter det, vi laver, ind i en holistisk - særligt kinesisk medicinsk - kontekst. Kan du ikke tage til Prana den ene eller begge lørdage? Så streamer jeg oplæggene og filmer to kortere klasser baseret på workshoppernes praksisser. Al online undervisning kan tages, når det passer dig.

Undervisning i Prana eller online:

Mandag d. 26/8, 2/9 og 9/9 kl. 18.30-19.30, samt onsdag d. 28/8, 4/9 og 11/9 kl. 18.30-19.30.

En time lange klasse, der kombinerer styrketræning med yoga med skiftende fokus fra klasse til klasse. Alle deltagere på forløbet kan også efterfølgende tilgå de streamede klasser, så man kan gentage dem, man fik særlig meget ud af.

Klassernes temaer

Vejrtrækningen

Din sunde ryg

Fokus på hofter, inderlår, arme og skuldre

Jordforbindelse

Ro

Et boost til immunforsvaret

(Tilmelding til de seks klasser i Magstræde med adgang til online-videoerne bagefter: 795,-)

Online undervisning:

Alle deltagere får to kortere klasser med fokus på vejrtrækning, samt en video om kinesisk medicinsk kostforståelse, som man kan se og måske gense undervejs i forløbet. Der vil være fokus på at skabe energi, balanceret med øvelser til også at invitere roen indenfor, så f.eks. søvnen understøttes.

I uge 38 mødes vi kun om lørdagen, så du i løbet af ugen har mulighed for at integrere yogaen - enten online, i Magstræde eller som egenpraksis - i overensstemmelse med dine behov. Og hvis du oplever, at det var sværere, end du havde regnet med, vil der være tid til at snakke om det d. 21/9, så du kan få hjælp til vejen videre.

Pris og tilmelding

Pris for hele forløbet: 1895,- Deltager du udelukkende online, er prisen 1595,-

Pris for medlemmer af Prana: 1595,-

Pris for deltagelse på klasserne d. 24/8 og 21/9: 400,- pr. klasse.

Pris for de seks aftenklasser, i Prana eller online: 795,-

Du indbetaler til kontonr. 6737-1054791 eller med mobilepay til 51235572.

Send også en mail med din tilmelding til pranayogashala@gmail.com, hvor du også fortæller, om du vil deltage på hele forløbet i Magstræde, eller kun er med i Magstræde første og sidste lørdag i forløbet.

Da klasserne mandag og onsdag i uge 35-37 streames, er der kun plads til otte deltagere på det fulde forløb i Magstræde. Derudover er der plads til otte deltagere, der er med online, pånær første og sidste fælles klasse.

Ønsker du yderligere at understøtte din sundhed, tilbyder jeg akupunktur til alle deltagere på forløbet for kun 1500,- for tre behandlinger (normalpris 1650,-). Tilbuddet gælder, hvis din første behandling ligger i uge 35-39.

Din indbetaling refunderes kun, hvis jeg må aflyse forløbet.

 

 

  

  

View Event →
Jul
28
to Aug 2

Sommeryoga med AC i uge 31

På udkig efter en Yoga Staycation i København til sommer?

Magstræde er magisk om morgenen og i uge 31 - fra mandag d. 29/7 til og med fredag 2/8 kl. 8-9.30 - gentager Ann-Charlotte de sidste par års sommersucces og underviser 5 sammenhængende morgenklasser, der vil tage dig med på en rejse rundt i hele kroppen med lige dele flow, styrke og stilhed og booste dig med ny energi.

Prisen for kurset er 750,- (375,- hvis du har ubegrænset medlemskab hos Prana) og der er et begrænset antal pladser.

Tilmeld dig ved at overføre til kontonr. 6737-1113944. Skriv “Sommeryoga” i beskeden. Hvis du bare vil deltage enkelte dage, er prisen pr klasse 150,- (75,- for Prana-medlemmer). Du skal tilmelde dig på forhånd. Skriv hvilke dage du deltager i beskeden.

View Event →
Jul
6
to Jul 7

Klar til sommeren

Vi gentager sidste års nye sommertradition og bruger to weekendmorgener på at blive klar til sommeren - uanset om den står på vandreture, badeferie, afslapning hjemme eller lidt af hvert.

Lørdag d. 6/7 og søndag d. 7/7 kl. 8.00-9.45 underviser AC en mini-workshop, der både sætter fokus på rolig styrke, frigørende flow og på at lande nervesystemet, så du er helt klar til at nyde din ferie og slippe forsommerens travlhed.

Tilmelding: Overfør 350,- for begge dage til kontnr. 6737-1113944 (200,- hvis du er medlem af Prana).

Kan du kun deltage én af dagene? Overfør halvdelen af beløbet og skriv dagen du kommer som meddelse i beskeden.

View Event →
May
26
10:00 AM10:00

Træk vejret frit og nyd dit forår

Bruger du også en god del af dit forår på at nyse, pudse næse og klø dig i øjnene? Hvis du da ikke går rundt og er småsløv af din allergimedicin, mens alle andre har en fest?

Så er denne workshop skræddersyet til dig. Masser af dejlig yoga og et lille oplæg om gode råd i allergisæsonen baseret på kinesisk medicin giver dig et holistisk blik på en mere end almindelig forårslidelse. Og du er også velkommen til at være med, hvis du bare vil nyde lidt ekstra plads til dig og din vejrtrækning i en for mange travl tid.

Tilmelding: Tilmeld dig meget gerne senest at par dage før workshoppen og senest fredag d. 24/5.

Mobilepay 250,- til 51235572. (200,- hvis du har ubegrænset medlemskab hos Prana).

View Event →
Apr
7
11:00 AM11:00

Forårsklar med AC

Væk din energi efter en lang vinter og sæt 2,5 time af til din yoga denne Langfredag.

Klassen med AC inkluderer som altid flow, rolig styrke, akupressur og denne gang også energivækkende pranayama.

Pris: 300,- (500,- for to deltagere tilmeldt samtidig). Mobilepay til 51235572.

View Event →
Mar
16
to Mar 17

Pranas 200-timers uddannelse

Vi starter vores 16. Yoga Alliance-godkendte uddannelse op til foråret, og der er stadig få pladser på forløbet.

Vi tilbyder en grundig, hands-on uddannelse med en af landets absolut mest erfarne undervisere, Ann-Charlotte Monrad. Uddannelsen forbereder dig virkelig på arbejdet som yogalærer, uanset om du vil arbejde med yogaen på fuld tid eller bruge den i forbindelse med dit arbejde. Men du kan også tage uddannelsen, hvis du simpelthen vil fordybe dig i yogaen i en periode.

View Event →
Jan
28
11:00 AM11:00

Velværedag med AC - din dyrebare vejrtrækning

Vores dyrebare vejrtrækning har både i yogaen og den kinesiske medicin været i fokus i tusindvis af år, men en moderne livsstil med travlhed og dårlige posturale vaner påvirker vores evne til at trække vejret.

Det sætter vi med yoga - både som bevægelse, styrke og stilhed - samt akupressur fokus på denne søndag, hvor vi også, i det oplæg der følger vores praksis, kommer ind på, hvordan klassiske pranayama-teknikker har tilgodeset en mandlig anatomi, og hvorfor det giver mening at tage hensyn til den kvindelige biologi, når vi praktiserer.

På grund af vejrtrækningens dybe forbundethed til nervesystemet vil workshoppen ikke bare var et kærkomment fysisk, men også mentalt pusterum i en travl måned, samt et velkomment boost af din energi i vinterens mørke.

Pris: 450,- (350,- hvis du har ubegrænset medlemskab hos Prana). Mobilepay til 51235572.

View Event →
Jan
13
to Jan 14

Hormoner og balance

Vi sætter denne weekend endnu engang fokus på, hvordan man kan skabe balance i kvindelivet, både ud fra et hormonelt/endokrinologisk og et kinesisk medicinsk perspektiv.

For det er muligvis normalt at opleve ubehag og endda kraftige gener i forbindelse med f.eks cyklus og overgangsalder, men det er ikke naturligt, og som udgangspunkt kan man sagtens have det fint igennem alle livets faser, også selvom man er født i en kvindekrop. Det er dog vigtigt at vide, hvad der kan skubbe dig ud af balance, og hvordan du selv kan være med til at skabe forudsætningerne for have det godt.

Hvis du kunne tænke dig at dykke ned i dette vigtige emne sammen med os og endda få nogle brugbare redskaber til dit eget liv, så sæt kryds i kalenderen lørdag d. 13/1 og søndag d. 14/1, begge dage kl. 10-18.

Kurset er både for yogalærere og yogaudøvere, uanset niveau og erfaring.

Undervisere: Ann-Charlotte Monrad og Kjartan Thor Óttarsson

Pris: 2200,- (Mobilepay til 51235572). Har du brug for at dele din betaling i to? Så send en mail til pranayogashala@gmail.com med din tilmelding. Skriv også, hvis du skal bruge en faktura.

Det er også muligt at deltage på formiddagsklasserne eller bare om lørdagen (1100,-).

View Event →
Jan
13
to Jan 14

Hormoner og balance - formiddagsklasser

Nær din yin og bevæg din qi: En velfortjent pause til dig

Har du ikke mulighed for at deltage på hele vores weekend om Hormoner og balance i januar, hvor vi sætter fokus på, hvordan et travlt, moderne liv påvirker din hormonelle og energetiske balance, og hvordan du ved hjælp af yoga og kinesisk medicin kan genskabe og vedligeholde din fornemmelse af fysisk og mentalt velvære, kan du deltage på formiddagens klasser - et nærende mix af flow, styrke, akupresssur og restorativ yin - lørdag d. 13/1 (Nær din yin) og søndag d. 14/1 kl. 10-12.30 (Bevæg din qi).

Antallet af pladser er begrænset, så tilmeld dig snarest, og glæd dig til at give dig selv et velfortjent pusterum.

Pris pr. klasse: 300,- Begge klasser betalt på én gang: 500,-

Deltag hele lørdag: 1100,-

Deltag på hele workshoppen for 2200,-

Mobilepay til 51235572. Angiv hvilken dag, du vil deltage, hvis du betaler for en enkelt klasse.

Skriv til pranayogashala@gmail.com hvis du ønsker yderligere info eller skal bruge en faktura.

View Event →
Dec
30
10:30 AM10:30

En frisk start

Lørdag d. 30/12 kl. 10.30-12.30 kan du i Prana forberede dig på at træde ind i det nye år med taknemmelighed for alt det fine, der er sket i 2023, og med energi til at slippe det, der ikke skal med videre.

Vi lægger juledagene og året der er gået bag os med flow, blød vejrtrækning, energibevægende akupressur og meditation, og vi giver os også tid til at formulere en intention for året, der kommer.

Tilmelding med mobilepay til 56542.

Pris: 250,- (400,- for to).
Har du ubegrænset medlemskab hos Prana er prisen 125,-

View Event →
Dec
22
4:30 PM16:30

Vintersolhvervsflow

En dejlig tradition i Prana er vores vintersolhvervsklasse.

Fredag d. 22/12 kl. 16.30-18 fejrer vi lysets tilbagekomst ved at tænde et lys for alt det, vi bærer i hjertet, i starten af klassen Når vi puster lyset ud til slut, siger vi farvel til alt det, vi ikke vil tage med videre.

Klassens flow er roligt og nærværende og vækker stille den energi, som vi tager med os på vejen mod længere dage.

Da antallet af pladser er begrænset, skal du skal tilmelde dig klassen på forhånd for at sikre en plads.

Har du medlemskab eller klippekort, kan du sende en mail eller melde dig hos AC, når du kigger forbi til en almindelig klasse.

Er du ikke medlem, er din deltagelse sikret, når du har betalt 145,- med mobilepay til 56542. Skriv "Vintersolhverv" i beskeden

Din betaling refunderes ikke, hvis du bliver forhindret i at deltage.

View Event →
Nov
25
10:00 AM10:00

Stille nærvær. Workshop med AC

Giv dig selv en før-julegave, så du er klar til en potentielt travl december.

Lørdag d. 25/11 kl. 10-12.30 underviser AC en klasse med fokus på nærvær i kroppen og i nuet, hvor vi vil vække en dyb følelse af både mental og fysisk ro - som altid med en blanding af flow, stille styrke, akupressur og en restorativ afrunding.

Tilmelding: Mobilepay 300,- til 51235572. Tilmeld to deltagere for 500,-

Din betaling refunderes ikke, hvis du bliver forhindret i at komme, men du må gerne give din plads videre til en anden.

View Event →
Oct
8
10:30 AM10:30

Et blødt efterår

Når dagene bliver kortere, har vi brug for at holde fast i den blødhed, som vi forhåbentlig nåede at finde i sommerens pauser.

Men det er let at blive opslugt af travlhed, når sommer bliver til efterår, og presse mere på, end vi egentlig har energi til.

På workshoppen “Et blødt efterår” tuner vi ind i evnen til simpelthen at være til i sansningen af verden omkring os. Som altid kombinerer vi flow, MFR (massage med bolde), akupressur og momenter af stilhed med et fokus på vejrtrækningen, så du kan blive mindet om, at blødhed og travlhed sagtens kan sameksistere.

Underviser: Ann-Charlotte Monrad

Tilmeld dig ved at mobilepay’e 300 kr. til 51235572 (500,- for to deltagere tilmeldt på én gang).

View Event →
Aug
7
to Aug 11

Sommeryoga med AC i uge 32

På udkig efter en Yoga Staycation i København til sommer?

Magstræde er magisk om morgenen og i uge 32 - fra mandag d. 7/8 til og med fredag 11/8 kl. 8-9.30 - gentager Ann-Charlotte de sidste par års sommersucces og underviser 5 sammenhængende morgenklasser, der vil tage dig med på en rejse rundt i hele kroppen med lige dele flow og stilhed og booste dig selv med ny energi. (Vær opmærksom på at FB af og til laver sære ting med tidspunkter på Events. Tidspunktet ændres ikke. Det er kl. 8-9.30!)

Prisen for kurset er 750,- (375,- hvis du har ubegrænset medlemskab hos Prana) og der er et begrænset antal pladser.

Tilmeld dig ved at betale med MobilePay til 56542. Skriv “Sommeryoga” i beskeden. Hvis du bare vil deltage enkelte dage, er prisen pr klasse 150,- (75,- for Prana-medlemmer). Du skal tilmelde dig på forhånd. Skriv hvilke dage du deltager i beskeden.

View Event →
Jul
8
8:30 AM08:30

Klar til sommeren - morgenyoga d. 8/7 og 9/7

Brug to weekendmorgener på at blive klar til sommeren - uanset om den står på vandreture, afslapning eller lidt af hvert.

Lørdag d. 8/7 og søndag d. 9/7 kl. 8.30-10.30 underviser AC en mini-workshop, der både sætter fokus på rolig styrke og på at lande nervesystemet, så du er helt klar til at nyde din ferie og slippe forsommerens travlhed.

Tilmelding: MobilePay 400,- for begge dage til 56542 (250,- hvis du er medlem af Prana).

Kan du kun deltage én af dagene? Så send en mail til pranayogashala@gmail.com.

View Event →
Jul
1
11:00 AM11:00

Pranas 200-timers uddannelse

Vi starter vores 15. Yoga Alliance-godkendte uddannelse op til sommer, og der er stadig få pladser på forløbet.

Vi tilbyder en grundig, hands-on uddannelse med en af landets absolut mest erfarne undervisere, Ann-Charlotte Monrad. Uddannelsen forbereder dig virkelig på arbejdet som yogalærer, uanset om du vil arbejde med yogaen på fuld tid eller bruge den i forbindelse med dit arbejde. Men du kan også tage uddannelsen, hvis du simpelthen vil fordybe dig i yogaen i en periode.

Læs mere her

View Event →
May
18
10:00 AM10:00

Find din forårsro

Vil du være med på en afstressende workshop Kr. Himmelfartsdag d. 18/5 kl. 10-12.30?

Selvom jeg selvfølgelig er fortaler for, at man bruger mange timer om ugen på yoga - både den dynamiske og den stille - er jeg også klar over, at det ikke altid er realistisk for de fleste af vores elever.

Så derfor er jeg altid på udkig efter teknikker, der kan supplere en travl hverdag med lidt nærvær, selvomsorg og ro. Nogle af dem prøver vi af på denne workshop, men der vil også være masser af tid til et beroligende flow, afspændende yin og støttede, restorative stillinger.

Tilmeld dig senest d. 11/5 ved at betale 300,- eller 500,- for to deltagere til 51235572.

Workshoppen gennemføres ved minimum 8 deltagere. Din betaling refunderes, hvis workshoppen aflyses.

View Event →
Apr
28
4:30 PM16:30

Ro - restorativ yoga, yogafilosofi og meditation. 55-timers videreuddannelse

Ro - 55 timers videreuddannelse

Videreuddannelsen Ro - restorativ yoga, yogafilosofi og meditation er tredje og sidste del af vores 300-timers uddannelse, som du kan deltage på uden at tage hele uddannelsen. Det er også muligt at deltage på enkelte af weekenderne.

På forløbet vender vi blikket indad mod den mere filosofiske og meditative praksis, der siden den klassiske yoga blev formuleret for næsten 2000 år siden har været en integreret del af yogaen.

Første weekend indkredser vi igennem praksis, øvelser og oplæg, hvordan vi kan inddrage en viden om yogafilosofi i vores asana-undervisning og vores virke som yogalærere, også uden at vi nødvendigvis underviser specifikt i filosofi. Hver asana-klasse vil inddrage filosofitemaer, så vi får en fornemmelse af filosofi i praksis, inden vores diskussioner og gruppearbejde. Weekenden er baseret på Ann-Charlottes nyeste yogafilosofibog Vejen hjem - yoga for livet. Der vil også blive tid til at undersøge, hvilken betydning Indiens moderne historie har haft for udviklingen af yoga, fra forrige århundrede og frem til i dag, ligesom vi vil kaste et blik på kommercialisering af yogaen i særligt USA, og hvordan den både synligt og usynligt har indflydelse på, hvordan vi deler yogaen med vores elever og selv går til den på.

Temaet anden weekend er, hvordan vi arbejder med nervesystemet i yoga. Igennem praksis, vejrtrækningsøvelser og oplæg lærer du at sekvensere med fokus på at understøtte nervesystemets evne til at genfinde homeostasis, både for dine elever og dig selv. Vi kigger både på klassisk restorativ yoga, på yoga for de fysiske nerver og på Dr. Stephen Porges’ Poly Vagal Theory, der har inspireret kropsbehandlere og terapeuter igennem mere end tyve år, og hvis videnskabelige validitet pt diskuteres. Vi vil også forbedre vores forståelse af, hvordan vi bedst muligt kan støtte elever, der er udfordret af f.eks. PTSD. Derudover kigge vi på, hvad kinesisk medicin har at sige om mentale udfordringer.

Sidste weekend på tredje 55-timers videreuddannelsesforløb dykker vi ned i meditation og nærende yoga. Her handler det først og fremmest om dig! Vi tager udgangspunkt i den klassiske, buddhistiske tekst Hjerte Sutraen og vi undersøger også, hvordan buddhismen har udviklet sig i Vesten i moderne tid. Men der vil også være god tid til at næres af og dykke ned i stilheden, der inkluderer mindfuld bevægelse og restorative sekvenser. Henimod slutningen af weekenden sætter vi også tid af til at kigge på, hvordan og i hvilke kontekster vi kan dele meditation med vores elever.

Videreuddannelsen Ro finder sted på følgende tidspunkter:

Første og anden weekend

Fredag d. 28/4 og 26/5 kl. 16.30-20.30

Lørdag d. 29/4 og 27/5 kl. 11.00-18.00

Søndag d. 30/4 og 28/5 kl. 11.00-18.00

 

Tredje weekend, meditationsretreat i Magstræde

Fredag d. 23/6 kl. 16.30-20.30

Lørdag d. 24/6 og søndag d. 25/6 kl. 8.30-15.30

Pris for hele forløbet: 8500,-

Pris for enkelte weekender: 3000,-

View Event →