Yogaens klassiske aspekter - 55-timers forløb i pranayama, yogafilosofi og meditation

Vi sætter tre weekender af til de mere traditionelle og klassiske aspekter af yogaen, nemlig pranayama, yogafilosofi og meditation. Det vil være muligt at deltage på hele forløbet eller på enkelte weekender.

Tilmelder du dig hele forløbet på én gang er prisen 8500,-

Første weekend: Pranayama

På denne weekend vil du ud over en forståelse af vejrtrækningens anatomi og fysiologi også introduceres for, hvad nyere forskning siger om vejrtrækningen.

Vi vil perspektivere klassiske pranayama-teknikker til det, vi i dag ved om vejrtrækningen, og du vil blive introduceret for øvelser, der gør det muligt for dig at inddrage pranayama i alle slags livs- og undervisningssituationer og til at imødekomme en lang række af de behov, som moderne mennesker har i en hverdag med både stor travlhed og posturale udfordringer.

Praktisk:

Fredag d. 2/5 kl. 16.30-20.30

Lørdag d. 3/5 kl. 10.00-18.00

Søndag d. 4/5 kl. 10.00-18.00

Pris for weekenden: 3500,-

Anden weekend: Yogafilosofi

På dette modul indkredser vi igennem praksis, øvelser og oplæg, hvordan vi kan inddrage temaer fra yogafilosofien i vores asana-undervisning og vores hverdag og - hvor det er relevant - i vores virke som yogalærere, også uden at vi nødvendigvis underviser specifikt i filosofi.

Hver asana-klasse vil inddrage filosofitemaer, så vi får en fornemmelse af filosofi i praksis, inden vores diskussioner og gruppearbejde.

Der vil også blive tid til at undersøge, hvilken betydning Indiens moderne historie har haft for udviklingen af yoga, fra forrige århundrede og frem til i dag, ligesom vi vil kaste et blik på kommercialisering af yogaen i særligt USA, og hvordan den både synligt og usynligt har indflydelse på, hvordan vi deler yogaen med vores elever, hvis vi underviser, og selv går til den på.

Praktisk:

Fredag d. 5/6 kl. 16.30-20.30

Lørdag d. 6/6 kl. 10.00-18.00

Søndag d. 7/6 kl. 10.00-18.00

Pris for weekenden: 3500,-

Tredje weekend: Meditation

Vi bruger en weekend på at meditere sammen, og understøtter den primært siddende praksis med rolige og nærende yoga. Denne weekend handler først og fremmest om dig og de indsigter, som du finder i din praksis.

Vi tager udgangspunkt i mahayana buddhismen - bl.a. i teksten Hjerte Sutraen - og undersøger, hvad der sker, når vi giver os tid til at dykke ned i stilheden.

Henimod slutningen af weekenden sætter vi også tid af til at kigge på, hvordan og i hvilke kontekster vi kan dele meditation med andre.

Praktisk:

Lørdag d. 2/8 kl. 08.30-16.00

Søndag d. 3/8 kl. 08.30-16.00

Pris for weekenden: 2500,-