Back to All Events

Nærende november

At nære og bevæge. Det er helt grundlæggende det, vi er opmærksomme på, når vi skal forebygge sygdom og opretholde en bæredygtig fysisk og mental balance i kinesisk medicin, også når vi kombinerer den med yoga.

Hvor næring kan have trange kår i en kost, hvor vi altid tænker på tælle kalorier og måske har et lidt for intenst fokus på at detoxe, og hvor bevægelse erstattes af lange dage på kontoret og aftener på sofaen, handler denne workshop om at give dig lige præcis det, du har brug for, som vi træder ind i den måned, der af og til kan føles som årets længste (i skarp konkurrence med januar).

Yogaen, vi laver, bliver fyldt med det rolige, det energivækkende og det bevægende, og du får også en kort introduktion til ideen om nærende kost, samt et par opskrifter med, som er fulde af alt det bedste til en mørk tid. De er også ganske lette at gå til, selv hvis du ikke er en ørn i et køkken.

Workshoppen finder sted i Prana søndag d. 3/11 kl. 11-13.30 og deltagelse koster 300,-

Mobilepay til 51235572. Tilmelding senest d. 30/10.

Earlier Event: October 25
Yin Flow