En overflod af ganske lidt
Af Ann-Charlotte Monrad
(Scroll down for English).
I mine tidlige ashtanga-dage var yoga altid det, man startede sin dag med. Uanset hvad tid ens arbejdsdag begyndte, så sørgede man for at stå så tilpas tidligt op, at man kunne nå sin yoga – alene derhjemme eller i en shala sammen med andre – inden man skulle på arbejde. Det betød, at man af og til skulle ret tidligt op, også tidligere, end man kunne lide det.
Personligt har jeg aldrig været et morgenmenneske. Min perfekte morgen ser nogenlunde sådan ud: Jeg vågner af mig selv uden mit vækkeur. Den første times tid bruger jeg på at drikke kaffe og læse i en god bog. Derefter finder jeg vej ind til min måtte, hvor jeg har i hvert fald en time til min praksis. Så spiser jeg morgenmad og skriver måske lidt, og bagefter går jeg i bad. På det tidspunkt er jeg så klar til resten af dagen, men klokken er til gengæld helt sikkert blevet ti (og sikkert også mere). Og det siger sig selv, at det kun er et fåtal af mine morgener, der ser sådan ud.
Ikke desto mindre folder min yogapraksis sig altid ud om morgenen. Skal jeg undervise kl. 8.30, så står jeg op lidt i seks for at nå en halv time i mit eget stille selskab på min måtte. Jeg tager mig ikke altid tid til morgenmad (det er blevet til mange bananer spist i min bil igennem årene), men jeg tager mig altid tid til min yoga.
Det at tage sig tid til sin yoga, at planlægge sin dag en lille smule ud fra sin praksis, er ellers noget, der ikke er voldsomt moderne nu om dage.
Da yogaskoler kørt som dedikerede hjerteprojekter fik følgeskab af yogaundervisning tilbudt med et mere forretningsmæssigt sigte for øje, blev det normalt at tilbyde en vare, der kan presses ind, lige når det passer kunden. Ligesom supermarkederne ikke længere lukker kl. 17.30, men kl. 22, kan man nu få yoga dagen lang og til langt hen ad aftenen. Og dette endda til ofte ret favorable priser.
Sådan ser skemaet hos Prana ikke ud, og det kommer det heller aldrig til. Som de fleste andre små, selvstændige yogaskoler tilbyder vi mellem et og tre hold hver dag. Jeg underviser selv ca. fem af disse hold om ugen. Ville det ud fra et forretningsmæssigt perspektiv give mening, at jeg i stedet for underviste ti? Og bad resten af underviserne om at gøre det samme? Det ville helt sikkert gøre det lettere for vores elever at svinge forbi til en time, når det lige passede. Men de ville svinge forbi til klasser hos nogle væsentligt mere udmattede lærere, der også ville få en ringere løn (for elevgrundlaget i København er simpelthen ikke stort nok til at en masse skoler kan køre masser af hold hver dag på en for hele branchen økonomisk bæredygtig måde).
Så vi insisterer på at være old school. Vi insisterer på, at det, vi tilbyder, er så godt, at det er værd at planlægge sin tid efter. Personligt har jeg selv en gang sagt et rimelig godt job op, fordi omstruktureringer betød, at jeg ikke længere ville kunne komme til de Iyengar-klasser, der på det tidspunkt var uhyre vigtige for min yogarejse. Så ekstremt behøver det selvfølgelig ikke være, men lur mig, om du ikke godt med en vis regelmæssighed kan komme til f.eks. en klasse med mig mandag eftermiddag, med Fie onsdag morgen, med Thor onsdag eftermiddag, med Daphne lørdag morgen eller med mig eller Siri om søndagen, hvis du ved, at det er det, du skal. Så lover vi til gengæld at give dig en virkelig velforberedt og veloplagt klasse.
Da jeg i denne uge gik og tumlede med min modvilje mod at gøre det oplagte i en presset tid - at tilbyde os alle i Prana dårligere løn for mere arbejde - blev jeg af en af mine græske venner præsenteret for det smukkeste udtryk (jeg har vist sagt det før, men jeg siger det igen: Alting lyder bedre på græsk!)
Udtrykket var: Ο πλούτος της λιτότητας. Πλούτος kan oversættes med “overflod”, mens λιτότητας er det modsatte, at man nøjes med ganske lidt. Sat sammen betyder de to ord, at man finder rigdom i det at nøjes med lidt, med lige præcis nok. At det netop er i det enkle, det hvor man skærer helt ind til benet, at rigdommen findes. I yogaen vil vi nok betegne den tilstand som saṃtoṣa - tilfredshed. At vi ikke hele tiden vil have mere (heller ikke yogatimer fra morgen til aften), men at vi er tilfredse med det, vi har og det, vi bliver tilbudt. Det der langt hen ad vejen for de fleste af os er mere end rigeligt, når vi tænker os om, og ikke bare lader os (for)føre af forbrugersamfundet.
At se rigdommen i det ganske enkle er for mig også et smukt eksempel på yin og yang: Vi vil hverken have for lidt eller for meget. Bare lige præcis nok. Og som vi træder ind i efteråret, som i kinesisk medicin er den årstid, der inviterer os til at slippe al den overflod, vi måske ikke helt har brug for, og i stedet leve med en overflod af ganske lidt, kan det nok være et godt tidspunkt at se på, hvad der skal tilføjes til din overflod af ganske lidt, af lige præcis nok. Og hvis der på den liste står “Yoga i Prana”, så sæt tid af til os. Gør det til noget særligt at komme forbi, og ikke bare noget, du lige skal have overstået efter arbejdet og før aftensmaden eller en tur i biografen. Så lover vi til gengæld at du får mulighed for at nyde godt af al den viden om yoga, krop og sind, som vi alle har opbygget igennem mange års praksis og studier. Og som vi sætter sammen til klasser, der hverken er for lidt eller for meget. Men lige præcis nok.
An abundance of very little
In my early ashtanga days, yoga was the way you started your day. No matter what time you had to get to work, you made sure to get up early enough to have time to practice - at home or with others in a shala. It meant that sometimes you had to get up quite early, often earlier than you might like.
I’ve never been much of a morning person. My perfect morning looks something like this: I wake up without my alarm clock going off. I spend an hour in bed drinking coffee and reading a book, before making my way to my yoga mat, where I have time for at least a full hour of practice. Then it’s time for breakfast and maybe a little bit of writing and then a nice, long shower. After that, around ten o’clock or maybe even later, I’m ready to start my day. Obviously, very few of my mornings look like this.
I always practice in the morning, though. If I’m teaching at 8.30 am, I get up before six to have at least 30 minutes on my mat before the day starts. I often skip breakfast (and have eaten numerous bananas in my car), but I never skip yoga.
To carve out time for your practice, even when it’s not really convenient, isn’t that popular these days.
When I first started practicing, most yoga schools where run with far more heart than business knowledge. But these days, yoga is often sold as a commodity, and giving your customer what she wants is good for business. Which means offering her yoga classes at whatever time of day she wants them. Like supermarkets, a lot of yoga schools are open all day long, and they’re often cheap to boot.
That’s not what the schedule looks like at Prana, and it won’t ever be. Like most small, independent studios, we offer between one and three classes a day. I teach approximately five of these classes a week. From a business point of view it would probably make sense for me to teach at least ten weekly classes. And I should ask the rest of the teachers to do the same. It would make it so much easier for our students to swing by a class whenever they wanted to. But they would swing buy classes taught by exhausted teachers being paid only a fraction of their usual salary. Because the yoga scene in Copenhagen just isn’t big enough for all schools to offer classes throughout the day in an economically sustainable manner.
So we insist on staying old school. We insist that what we offer is so good that it’s worth scheduling around and paying full price for. Years ago, I’ve personally quit a pretty good job because restructuring meant that I would have to stop going to my weekly Iyengar classes that at that time were deeply important to my yoga journey. Of course you don’t have to quit your job to come practice with us, but I’m pretty sure that you can make it to class on a regular basis if you just plan ahead. And if you do, we can offer you an inspired practice with excited and well-prepared teachers.
During this past week I was struggling with my reluctance to do the obvious in a financially challenging time: To offer everyone teaching at Prana a smaller salary, but asking them to teach more classes. Then one of my Greek friends introduced me to a beautiful sentiment (that had the extra advantage of actually being in Greek, which just makes everything sound better): Ο πλούτος της λιτότητας.
Πλούτος can be translated as abundance, while λιτότητας is the opposite - that you only need very little. Put together, the two words mean that you find abundance in very little, in just exactly enough. It means that riches can even be found where there’s not a lot of anything. In yoga, we would probably call this saṃtoṣa - contentment. That we don’t always want more (which includes more yoga classes on the schedule) but that we’re content with what we have and with what is offered. Which for most of us is often more than enough when we think about it, even if consumer society wants us to never stop craving more.
To see wealth in simplicity is also a beautiful example of yin and yang: We don’t want too much or too little. We want balance. Just exactly enough. And as we step into fall, that time of year that according to Chinese medicine invites us to let go of what we no longer need, and instead live with an abundance of very little, this might be a good time to decide what you need to add to your abundance of very little, to your “just exactly enough”. And if you have “Yoga at Prana” on that list, then make time in your schedule for us. Turn a visit at Magstræde 10C into something special, and not just something you need to fit into your list of chores. And if you do that we promise you that we will support and help nourish you with all our knowledge of yoga, mind and body that we have accumulated over years of study, by turning all of that into classes that are never too much or too little. But always just exactly enough.