En pause fra pauser

af Ann-Charlotte Monrad

“Hvor finder du tid til dine pauser?” Det er et spørgsmål, vi som yogalærere ofte stiller vores elever (og os selv), og et spørgsmål, jeg har stillet mange, mange gange i min undervisning. For realiteten er, at mange af os lever så travle liv, at vi sjældent kan gøre os forhåbninger om andet end små pauser fra tid til anden. En gang om året kan vi så glæde os til den lidt længere pause, som sommerferien er (hvorfor den helst skal føles ret perfekt, og ikke være fyldt med kaotisk rejseri, småskænderier eller sure teenagere). 

Men her på det sidste er jeg begyndt at stille mig selv et andet spørgsmål, og det er: “Hvordan kan jeg skabe et liv for mig selv, hvor jeg ikke føler, at jeg har brug for pauser?” 

Spørgsmålet er sjovt nok ikke dukket op som følge af for meget arbejde, men som følge af for lidt. 

Efter nedlukningen var de fleste yogalærere lykkelige for at kunne vende tilbage til et arbejdsliv, der virkede nogenlunde normalt, for mange af os foretrækker nok helt ærligt at dele lokale med vores elever, frem for at tale ind i et kamera, selvom online undervisning klart kan have sine fordele (fra et lidt mere afslappet forhold til deodorant til muligheden for at dele kortere praksisser med eleverne, som de aldrig ville komme forbi en yogaskole for at lave). 

Men som vi åbnede dørene igen, ventede der os en virkelighed, der ikke gjorde genåbningen til lutter fryd og gammen. For det første var der stadig restriktioner i forhold til kvadratmeter og coronapas at forholde sig til. Men andre ting fyldte også: Mange af os havde udbudt kurser i vinters, som vi igen og igen måtte udskyde. Deltagerne havde betalt, pengene var brugt (for noget skulle vi jo leve af), og nu skulle de afvikles. Derudover havde vi også brug for at tjene penge til nye udgifter, så et hav af nye kurser blev slået op. Det har nu resulteret i, at der er en overflod af retreats, weekendkurser, uddannelser mv. at vælge imellem for landets udøvere. Samtidig med at de stadig har ting fra nedlukningen, som de allerede har betalt for og skal deltage i. Og så er der også alt det andet liv, der blev sat på pause igennem vinteren og foråret, og som nu skal nås. Så når det kommer til yoga, er min klare fornemmelse, at der lige nu ikke er noget problem med udbuddet, men at efterspørgslen halter en hel del efter. Særligt hvis mange af vores elever selv er yogalærere, der ikke har tjent så meget under nedlukningen. 

For mig er få ting mere frustrerende end at planlægge nogle fantastiske forløb med al den viden som +20 års yogapraksis, -studier og –undervisning, samt studier i kinesisk medicin har givet mig, for derefter at føle, at jeg råber ud i intetheden, når jeg prøver at gøre folk opmærksomme på dem og – vigtigst af alt – få dem til at tilmelde sig. 

Og efter seksten måneders frustration over den nedvurdering, som kontemplative og fysisk nærende praksisser som yoga fra politisk side har fået igennem en uendelig lang sundhedskrise, er det sidste, jeg har brug for, mere frustration, hvis jeg skal være den yogalærer, jeg allerhelst vil være: Inspirerende, rummelig og venlig. 

Så jeg har truffet et valg: Jeg kan ikke ændre tingenes tilstand. Jeg kan ikke vende udbud og efterspørgsel til min og mine kollegaers fordel. Og jeg kan ikke – i hvert ikke, hvis jeg vil bevare min sindsro – blive ved med at blande mig i koret af stemmer, der prøver at komme igennem med lige præcis mine kurser og uddannelser. Så inden sæsonen for alvor går i gang, har jeg valgt at se i øjnene, at der det næste lange stykke tid skal skæres helt ind til benet i min privatøkonomi. Og at jeg med glæde og taknemmelighed vil dele det, jeg kan og ved, med dem, der har lyst til at lægge vejen forbi mine klasser, kurser og uddannelser, uanset om vi bliver to, fem eller måske endda ti. At min succes skal måles i det jeg giver, og ikke i det, jeg tjener. For det er simpelthen den eneste måde, jeg kan leve mit liv på, som ikke gør det nødvendigt for mig at proppe min arbejdskalender til randen og køre mig selv til kanten. Og så har jeg valgt at investere i lidt ekstra skrivetid på Hydra. For det er det, der mere end noget andet fylder mit liv med mening og værdi lige nu. 

Og uanset, hvordan tingene ser ud om et halvt år eller et år, er det det, jeg vil tage med mig videre: At det er det, jeg giver, der betyder noget. Og at jeg giver bedst, hvis jeg ikke hele tiden ender der, hvor jeg gisper efter pauser. For så kan jeg blive ved med at møde alle, der lægger vejen forbi Magstræde med glæde og begejstring. Og det er også en slags investering i fremtiden.

Vil du læse mere? Min nye bog Vejen hjem - yoga for livet er nu udkommet, og jeg ville blive fantastisk glad, hvis du vil læse med. Du kan bl.a. bestille den hos Saxo.com. Kommer du forbi Magstræde, kan du også forudbestille dit eksemplar til afhentning (mobilepay 249,- til 51235572). Vi sælger kun et begrænset antal eksemplarer i Prana, så bestil meget gerne dit med det samme.

Alle uddannelser, korte kurser og weekendworkshops med mig hos Prana finder du her. Jeg vil glæde mig over din(e) tilmelding(er).