Kend dig selv. Jagten på det enkle liv
af Ann-Charlotte Monrad
γνωθι σεαυτον. Kend dig selv. Ordene skrevet ved indgangen til oraklet i Delphi er centrale i Sofokles’ tragedie Oedipus Rex. Hvis Kong Ødipus havde kendt sig selv og dermed vidst, at han var søn af den kvinde, han var gift med, og at den mand, han slog ihjel ved en korsvej år tidligere var hans egen far, kunne pesten i Theben – gudernes straf – være undgået.
Helt så galt går det sjældent for de fleste af os, selvom det af og til halter lidt med vores selvindsigt – og -ransagelse.
Yoga og andre praksisser med i hvert fald en fod i det spirituelle og kontemplative beskyldes ellers ofte for at være navlebeskuende, men i min erfaring er det meget lidt navlepilleri, der foregår på en helt almindelig yogatime hos Prana. Som regel mødes vi, fordi kroppen midt i vores travle og af og til ganske udfordrende hverdag lige har brug for et kærligt eftersyn. Og hvis tankerne også kan køre en smule langsommere undervejs, er det bare et plus. At undersøge, hvem vi selv er, er der fuldt forståeligt ret sjældent tid til, inden vi haster videre til næste opgave eller aftale.
Selv er jeg en enkelt klasse og en omgang rengøring i Prana fra at kunne holde min første fridag i femten dage. Med undervisning og administration i Prana, klasser hos Dansk Danseteater, et enkelt firmaevent, min egen akupunkturuddannelse og afslutningen på Pranas seneste 200-timers uddannelsesforløb, samt min søns dimission fra niende klasse og seksten års fødselsdag, er tingene gået rigtig stærkt de sidste par uger. Oraklet i Delphi ville nok kun kunne fortælle mig, at jeg er en, der spiser alt for mange måltider i plastikbøtter fra Irma, og at jeg måske skulle overveje at trække vejret lidt dybere. Det der yoga skulle vist være godt…
Og oraklet har ret. I næste uge trækker jeg stikket og rejser næsten tre uger til det sted, der altid får mig tilbage på fode igen: Mit elskede Hydra. Jeg nåede en kort pause der på seks dage i starten juni, og som altid satte det tankerne i gang, som jeg vandrede på min yndlingssti langs vandet.
På øen møder jeg hvert år de samme mennesker, og deres varme velkomst fylder altid mit hjerte. Der er hende, der ligner en meget lille supermodel, og som hver morgen sørger for de lækreste cappuccino’er til dem af os, der er tidligt oppe. Der er ham, som i mange år sejlede folk ud til den nærmeste strand i en lille træbåd. Sidste år opgraderede han til den lækreste motorbåd, men han har også både kone og barn nu, så det er nok en meget naturlig udvikling. Der er tjeneren på øens bedste strandtaverna, som jeg altid har en lille politisk snak med, fordi jeg er interesseret i den politiske og økonomiske situation i Grækenland, og fordi han ved noget om den. Og jeg kunne blive ved. Fyren i isbutikken med verdens bedste is, der aldrig selv spiser den, købmanden, der altid er lidt knotten, og som virkede glad for at beordre ansigtsmasker på de handlende sidste sommer, selvom de fleste andre butiksejere var ligeglade. Og min bedste ven på øen, der arbejder hver eneste dag i den lange sæson fra morgen til sen aften på sin families hotel og i deres guldsmedeforretning, uden at jeg nogensinde har hørt ham brokke sig. Han tæller i hvert fald helt sikkert ikke dagene siden sin sidste fridag, for livet er jo det, man gør det til, som han og hans filosofisk anlagte far ofte har mindet mig om.
Min oplevelse på Hydra er, at hver eneste person på øen passer ind og har deres plads i det mikrokosmos, den er. Her handler livet i meget begrænset omfang om at føle sig vigtig i forhold til sin ophøjede position som følge af uddannelse og karriere, og i meget højere grad om at føle sig vigtig, fordi man udfylder en rolle, der giver mening i forhold til fællesskabet. Her ville jeg muligvis kunne finde en plads som yogalærer og helt sikkert som akupunktør, men absolut ikke som cand. mag. i litteraturvidenskab (selvom alle høfligt ville sige, at det var da en fin uddannelse).
I Danmark kan jeg af og til blive overvældet af vores behov for succes, der kan måles på indtjening, antal af uddannelser og personlig vækst. Ud fra dette perspektiv burde Prana have vokset sig større og større år for år, men det er aldrig rigtig sket. Og det har aldrig for alvor generet mig, men efter min sidste rejse til Hydra forstår jeg det egentlig også godt. For vores opgave i Prana ligger meget tættere på den, som hende, der laver morgenkaffen og ham, der serverer isen på Hydra, har: Vi er her ikke for at vækste eller for at blive den mest succesfulde yogaskole i byen. Vi er her for at yde en service. Vi er her, så du kan lære dig selv lidt bedre at kende i den stilhed, som vores yoga inviterer dig til at finde, også på dage, hvor det går rigtig stærkt i dit liv. Den service sætter jeg en ære i. Og jeg glæder mig til at vende tilbage og fortsætte det arbejde, når jeg lige har givet mig selv et ret tiltrængt pusterum efter det sidste skøre år.
Ha’ en skøn sommer!
Fra d. 5/7 til og med d. 1/8 kører vi med et lidt mindre skema end normalt, mens vi glæder os til at vende tilbage til stort set normale tilstande til august. AC underviser til og med d. 6/7 og igen fra d. 1/8. Er du på Bornholm d. 28/7-31/7 underviser hun fire morgenklasser på Sandkaas Strandbar.
I uge 32 har vi årets skønne sommermorgenkursus på skemaet. Tilmeld dig snarest og senest en uge før kurset starter.