Én enkelt ting

af Ann-Charlotte Monrad

Find din balance med kinesisk medicin og yoga

Der er mange måder at gå til sundhed på. Én er at se sundhed som det modsatte af sygdom, hvor sygdommen er noget udefrakommende, der, når den indtager kroppen, skal bekæmpes og besejres, noget vi særligt kender fra den vestlige medicin.

Vi tænker i denne tilgang til sygdom vs. sundhed ikke så meget på, hvad vi selv kan gøre for at bevare en kontinuerlig tilstand af balance i vores organisme, men opfordres blot til at gå til lægen, når noget er galt, eller til at dukke op til faste undersøgelser for nogle af de store sygdomme, når vi er nået til et sted i livet, hvor der er statistisk sandsynlighed for, at vi kan blive ramt. Vi er muligvis klar over, at livsstilsfaktorer kan spille en rolle i vores organismes evne til at opretholde sundhed, men det er sjældent noget, vi for alvor italesætter, hvorfor det set igennem det filter, der tilhører denne tilgang, ikke er værd at påpege det meningsløse i, at yogaundervisning, der generelt styrker og gavner lungerne, forbydes midt i en lungesygdomsepidemi, mens tobaksrygning fortsat er tilladt.

En anden måde at opfatte sundhed på er som en konstant balancering af ude- og indefrakommende påvirkninger i en krop, der ikke bare er en sammenhængende organisme i sig selv og for øvrigt ikke er til at adskille fra sindet, men som også hænger sammen med alt andet, fra klimatiske og samfundsmæssige forhold til omstændigheder af privat og personlig karakter, til kvaliteten af den føde, vi indtager, og meget, meget mere.

I kinesisk medicin er det denne opfattelse af sundhed, vi arbejder ud fra. Og der er yderligere facetter. For man kan ikke bare ud fra det ovenstående lave en simpel facitliste, hvor en påvirkning altid påvirker på samme måde. Tværtimod vil den komme til udtryk på forskellig vis, alt efter hvad vi fysisk og mentalt bærer med os både som en del af vores personlige konstitution og på ethvert givent tidspunkt i vores liv. Et fugtigt klima vil således ikke påvirke alle, der lever i det, på præcis den samme måde. Og det vil heller ikke påvirke den enkelte på præcis samme måde hele tiden.

En god behandler skal derfor være interesseret i at se hele billedet og ikke bare behandle efter symptomer, hvor en patient med hovedpine altid behandles med de samme punkter, fordi der er en næsten endeløs række af grunde til, hvorfor en hovedpine er opstået.

Vi oplever i Vesten, at sundhedspersonale uddannes nødtørftigt i akupunktur som symptombehandling/smertelindring, og det er klart, at denne tilgang aldrig vil kunne afdække systemets iboende skønhed og dybe meningsfuldhed. At vi forstår, at alting hænger sammen og at intet sker i et vakuum, er nemlig af grundlæggende betydning, hvis kinesisk medicin som system for alvor skal være brugbart, ligesom vi skal forstå de indbyrdes sammenhænge og påvirkninger. Og det kan selv sagt ikke læres på en weekend eller to.

Inden for systemet er der også mange forskellige måder at arbejde med at genskabe og vedligeholde balance på.

Mange inden for yogaverdenen har måske allerede i et eller andet omfang stiftet bekendtskab med fem fase- eller fem elementsteorien, som særligt når det kommer til at integrere den kinesiske medicin med yogaen kan være en interessant indgangsvinkel, fordi forståelsen af elementerne og deres indbyrdes påvirkninger af hinanden er så gavnligt et værktøj, hvis vi vil skabe meningsfulde yogasekvenser, der støtter op om vores mentale og fysiske helingsprocesser. At inddrage en forståelse af påvirkningen af alt fra årstidernes skiften til de livscyklusser, vi alle bevæger os igennem, kan således være en fantastisk måde at gå til yogaen på.

Men der er andre måder at arbejde med sammenhænge i den kinesiske medicin end fem fase-teoriens sheng- og ko-cyklus.

Det er selvfølgelig værd at understrege, at man skal holde tungen lige i munden, når man blander to systemer som yogaen og den kinesiske medicin sammen. Et overfladisk kendskab til et af systemerne eller endda dem begge, der ikke er baseret på en dyb interesse for, hvordan de to hver især går til det at være menneske på, kan ikke anbefales. Men arbejder vi respektfuldt og ud fra et inderligt ønske om at hjælpe andre og tilegner vi os kontinuerligt viden og bevarer vores nysgerrighed, kan en integrering af de to systemer give dyb mening, både på det fysiske og det mentale plan.

Hvor yogaen som livsfilosofi altid har lænet sig op ad en interesse for at transcendere de mere fysisk betingede aspekter af livet, har kinesisk medicin haft en væsentlig mere praktisk og pragmatisk tilgang til vigtigheden af fysisk sundhed. Dette omtales i The Making of Buddhist Modernism af religionshistorikeren David L. McMahan i et kapitel, der beskriver, hvordan buddhismen på sin rejse fra Sydasien til Kina mødte en helt anden værdsættelse af naturen og kroppen end man fandt i den kultur, den var opstået i: ”Chinese literature shows little of the distaste for embodiment and everyday life found in Indian ascetic traditions”. (s.159)

For mig betyder det, at selvom en migræne i den yogafilosofiske tradition ikke har nogen egentlig betydning for vores erkendelse af den absolutte virkelighed, og derfor som sådan ikke er interessant, så kan jeg ved hjælp af kinesisk medicin – og min inddragelse af denne viden i min yogapraksis – stadigvæk opløse den fysiske smerte, både i øjeblikket og måske endda på sigt. Og det må alt andet lige være lettere at nå til yogisk erkendelse uden migræne…

En af mest benyttede metoder til at behandle og skabe balance i kinesisk medicin tager udgangspunkt i de forlængede meridianer, hvor fire meridianer opfattes som del af ét ud af tre kredsløb, der derudover danner et sammenhængende kredsløb af alle tolv meridianer. Vores livsenergi strømmer således konstant igennem alle tolv meridianer, og stagnation og blokering i én meridian vil derfor påvirke det frie flow af energi i alle meridianer og de organer og det væv, de forsyner med qi.

De forlængede meridianer betyder, at man for eksempel kan behandle øjnene via et af Tyktarms-meridianens håndpunkter, selvom dette i den måde, vi ser på kroppen på i vestlig medicin, giver meget lidt mening. For hånden og øjet er jo ikke det samme!

Ved første øjekast giver det heller ikke mening i forhold til kinesisk medicin, for Tyktarms-meridianens forløb slutter under næsen og når således ikke øjet. Men det gør den som en del af den forlængede meridian, der består af Lunge-Tyktarm-Mave-Milt (Taiyin (Lunge+Milt)/Yangming (Tyktarm-Mave).

Alle de forlængede meridianer har derudover visse hovedområder, hvor de i særlig grad har betydning for vores organismes balance. Taiyin/Yangming er særdeles vigtig når det kommer til vores evne til at skabe ny energi, fordi dens meridianforløb og tilknyttede organfunktioner er hovedansvarlige for produktionen af efter-himmelsk qi, hvilket simpelthen betyder den energi, vi meget gerne skal producere på daglig basis.

Milt og Mave sørger for, at den føde, vi indtager, kan blive omdannet til gu qi, og lungerne sørger for, at den luft, vi indånder, bliver omdannet til da qi. Gu qi og da qi transformeres tilsammen til den efter-himmelske qi, der holder os i gang fra dag til dag. Derfor er maden vi indtager og luften vi indånder (og vores evne til at trække vejret i det hele taget) af kæmpe betydning for vores sundhed i kinesisk medicin (og derfor er det faktum, at vi bliver ekstremt trætte efter en voldsom virus, der sætter sig på vores lunger, og som gør det svært for os at spise rigeligt og ordentligt og fordøje det spiste, ikke noget, der overrasker praktiserende i kinesisk medicin, der til gengæld har et stort arsenal af redskaber til at afhjælpe alle slags virusrelaterede senfølger. Hvis de altså blev bredt anerkendt for det, de kan, og havde lov til at holde åbent…)

Hvis vi vil give Taiyin/Yangming de bedste forudsætninger for at skabe vedvarende balance, skal vores kost være hensigtsmæssig, for det er ikke alt, vi spiser, der kan omdannes til da qi. Ved en uhensigtsmæssig kost vil vi i stedet danne fugt og slim, og slimen opbevares i lungerne (hvorfor et stort indtag af fugt- og slimgenerende fødevarer set med kinesisk medicinske briller for eksempel kan skabe vedvarende snue, særligt hvis man ovenikøbet lever i et fugtigt klima som det danske)[1].

At forstå, at vi selv er medvirkende til at opnå fornemmelsen af at føle os nærede, og at kost ikke behøver handle om at tælle kalorier, men i stedet for kan handle om at skabe energi, er en af grundene til, at det er så interessant med jævne mellemrum at folde en yogapraksis ud, der sætter fokus på den forlængede Lunge-Tyktarm-Mave-Milt meridian.

Den næste forlængede meridian er Hjerte-Tyndtarm-Urinblære-Nyre (Shaoyin (hjerte + nyre)/Taiyang (tyndtarm + urinblære), som er en manifestation af modsætningsparrene yin/yang og ild/vand, samt balancen imellem dem.

Nyrerne huser vores før-himmelske qi, jing, som har skabt os og som vi forbruger af livet igennem og særligt i perioder, hvor produktionen af den oven for beskrevne efter-himmelske qi er utilstrækkelig, men det er Hjertets varme, der opvarmer Nyrernes yang-aspekt, mingmen, så vi kan transformere jing til energi, vi rent faktisk kan bruge.

Er Nyrerne i ubalance, kan det skabe overdrevet frygt (ligesom overdrevet frygt kan medføre Nyreubalance. At blive holdt i et konstant jerngreb af frygt er derfor noget af det mest usunde, vi kan blive udsat for set med kinesisk medicinske øjne, fordi det tærer på vores livsessens).

Nyreubalancer manifesterer sig på forskellige måder, som f.eks. lændesmerter. Her kan vi så med yogaen i hånden arbejde styrke ind i bagkæden, hvilket således vil have en gavnlig effekt set både fra et anatomisk og et energetisk perspektiv.

Hjertet repræsenterer i balance den sunde glæde, der ses både i evnen til at le frit og ubesværet og til at finde glæde i alle de ting, der fylder vores hjerte. For ja, vi skal passe på livet, men ikke i så høj grad at vi mister alt det, der giver det værdi.

At arbejde med balancen i den forlængede Shaoyin/Taiyang-meridian er derfor noget, vi nærmest kun kan gøre for lidt af på dette tidspunkt i historien. Og det arbejde sker ikke kun på måtten eller på briksen, men også i vores måde at gå til verden på. En meditativ praksis, der tør stille skarpt på frygten og i et passende omfang opløse den, vil i denne forbindelse være utrolig gavnlig for vores sundhed, ligesom det at insistere på vores ret til at gøre ting, der fylder os med glæde, vil være det.

Den sidste af de forlængede meridianer er Pericardium - San jiao – Galdeblære – Lever (Jueyin/Pericardium + Lever og Shaoyang/San jiao + Galdeblære).

Lever-meridianen står for det frie flow af qi og blod igennem kroppen og San jiao sørger både for en effektiv interaktion i de tre jiao, der huser de indre organer, men også i alle kroppens vævsmellemrum generelt, så hvis San jiao forstyrres af ubalancer i at gøre sit arbejde, har Leveren ikke plads til at bevæge qi’en frit rundt.

Leveren er også det sted, hvor blodet opbevares, og rigelige mængder af blod – produceret af Miltens gu qi og af Hjertets qi – er nødvendigt, hvis Leveren skal undgå det, vi ser som en af de mest typiske grunde til ubalance, nemlig Lever qi stagnation og Lever xue xu (underskud af Lever-blod). Således spiller alle de tre forlængede meridianer altså sammen om at balancere en sund Lever.

Leveren påvirkes emotionelt særligt af vrede, og det kan forventes, at mange af os, der har gået med en konstant, måske ikke engang udtalt eller udlevet vrede over det sidste års ekstreme restriktioner af vores frihed, vil være påvirkede i forhold til Lever qi stagnation. Særligt fordi disse restriktioner er baseret på stort set udelukkende politiske beslutninger, der ofte, hvis vi arbejder med alternativ sundhed, går imod alt det som mange års studier og praktiske erfaringer har lært os.

Det siger sig selv, at fordi det fysiske og personlige i kinesisk medicin hænger sammen med det samfundsmæssige og endda politiske, så er det ikke nødvendigvis nok at arbejde med vores egen sundhedsmæssige balance, hvis vi skal stagnationen til livs. Så længe det officielle fokus på sundhed er så frustrerende begrænset, som vi oplever det lige nu, så kommer der nok til at gå en rum tid, før vi for alvor kan genetablere balancen i vores systemer.

Ikke desto mindre kan vi sagtens gå i gang alligevel. For selv i modgang åbenbarer den kinesiske medicin sin smukt lavpraktiske brugbarhed, fordi vi ikke kun bør benytte os af dens teknikker, når vi kan gøre os håb om fuldkommen helbredelse, men også skal bruge dem som en måde at skabe den bedst tænkelige, men ofte langt fra perfekte balance på ethvert andet tidspunkt af livet. Formår vi at se det store billede vil vi således se, at selv én lille ting kan være lige præcis det, der skal til, for at vi trods alt kan favne livet, mens vi langsomt bevæger os mod lysere tider.

 [1] Vil du vide mere om milt-venlig kost og hvordan vi skaber energi i kinesisk medicin, kan du tage den allerede afholdte workshop Ny energi. Mobilepay 300 kr til 56542, så får du links til halvanden times yogaklasse, et timelangt oplæg, samt en lille manual.

Hos Prana Yoga Shala inddrager vi på mange af vores klasser en forståelse af kinesisk medicin, og på vores uddannelser er det også et tema, både på vores 200-timers basisuddannelse, der starter næste gang til august 2021, samt på vores overbygning, der starter igen i foråret 2022.

På Prana livestream deler vi i løbet af april tre klasser, der inddrager vores viden om de forlængede meridianer. Første gang er fredag d. 9/4 kl. 17-18, hvor vi fokuserer på Taiyin/Yangming. Det koster 200 kr. for en måneds medlemskab af online-klasserne. Mobilepay til 56542 og anmod derefter om medlemskab af gruppen.