Væk din energi

Ifølge kinesisk medicin har vi grundlæggende to energier at trække på, som vi bevæger os gennem livet: Før-himmelsk qi - Jing - og efter-himmelsk qi.

Jing er baseret på vores forældres sundhedstilstand ved vores undfangelse, og der er grundlæggende ikke så meget vi kan gøre for at ændre på den (jeg er selv barn af 70’erne...) I akupunktur trækker vi i behandlinger gerne på denne qi ved - særligt på yin-meridianer - at behandle såkaldte yuan-punkter, der giver adgang til den pågældende meridians yuan qi (transformeret oprindelige qi). I en yogasammenhæng er det interessant at vide, at disse punkter sider på fødder, ankler og håndled - dvs. steder som vi i mange former for yoga igen og igen aktiverer.

Den efter-himmelske qi har vi i modsætning til den før-himmelske qi indflydelse på. Den skabes af den kost vi spiser og af vores vejrtrækning. Særligt i forhold til kosten er den organfunktion, vi kalder Milten, vigtig. Organfunktion. Energetisk. Ikke anatomisk organ. Energetisk behandling. Ikke operation.

Ubalancer, der ofte ses, når Milten er i underskud:

·      Du føler dig træt og tung (Milten kontrollerer musklerne)

·      Træt efter måltider

·      Svag eller ingen appetit om morgenen (kl. 7-11)

·      Sukkertrang

·      Dårlig holdning/svært ved at holde dig oprejst

·      Du bekymrer dig meget og har svært ved at slippe dine bekymringer, der er fulde af worst case-scenarier

·      Dine tanker kører i ring

·      Du får let blå mærker

·      Du kan have fornemmelsen af at gå rundt i en osteklokke

Ting, der påvirker Milten:

·      Fugt (klimatisk og fra fugtskabende fødevarer)

·      For meget at fordøje (både mad og information)

·      Omstændighederne ved at måltid (råd ift små børn)

·      Ikke store måltider, men undgå også konstant småspisning

·      Bekymringer

Fugtskabende fødevarer:

·      Mælkeprodukter, hvede (pasta, brød) Kan sagtens spises, hvis Milten er i balance!

·      Rå, ikke-tilberedt mad som salat og juice (vs. Januarkur)

·      Kold mad, isterninger, is

·      Frisk frugt, inkl. bananer og avokadoer (begræns)

·      (Raffineret) sukker

Ting der gavner Milten:

·      Tyg maden godt og let bevægelse efter måltider (100 skridt)

·      Drik en lille kop varmt vand til maden, men ikke kæmpe glas vand

·      Gryderetter, gerne med rodfrugter

·      Suppe (evt. kylling)

·      Kogte og bagte rodfrugter

·      Aromatiske krydderier: Kardemomme, spidskommen, muskatnødder og krydderurter generelt: Bevæger qi i midterste jiao

Yoga, der gavner Milten:

·      Bevægelse - inkl. styrkende og strækkende - langs Milt- og Mavemeridianen

·      Styrkende: Gudinde-stilling, utkatasana, core

·      Strækkende: Cobra, hund hovedet op, sfinx, vajrasana, virasana

·      Flydende, dansende bevægelse

·      Fokus på holdning

 

Vil du lære mere om kinesisk medicin og yoga? Læs om den 55-timers videreuddannelse, der er en del af vores 300-timers overbygning.

Bogen, jeg nævnte, under oplægget: Helping Ourselves - A Guide to Traditional Chinese Food Energetics af Daverick Leggett