Din vedvarende sundhed

”Hvis du er yogalærer, kender du så ikke et godt stræk for...?” er et af de spørgsmål, man hyppigst bliver stillet, når man fortæller nogen, at man underviser i yoga.

Og jo, det gør jeg nok, men det er ikke sikkert, at det stræk vil gøre meget andet end at symptombehandle, og hvis du virkelig vil slippe af med de skavanker, du går og døjer med, er det ofte nødvendigt at træde et skridt tilbage og se dem i et større perspektiv. For hvad skal styrkes? Hvad skal strækkes? Og hvorfor er smerterne overhovedet opstået?

Men er der noget, mine 25 år i den alternative branche har lært mig, så er det, at det mest usexede svar, jeg overhovedet kan give på ”et godt stræk”-spørgsmålet er et, der handler om det større perspektiv.

For store perspektiver er meget mere besværlige at have med at gøre end quick fixes, og det er heller ikke sådan, vi er opdraget til at tænke sundhed. Har vi ondt, tager vi bare en pille, og så kan det da godt være, at den kun symptombehandler, men det er jo også symptomerne, der giver os besvær. Og næste gang, de dukker op, tager vi bare en pille til. Indtil den dag, hvor pillen holder op med at virke, eller andre symptomer, der skyldes pillens bivirkninger, støder til, hvorfor vi må tilføje medicin, der hjælper på bivirkningerne osv. osv.

Når vi tænker sundhed, er særligt to ting ofte centrale: Vi skal træne hårdt, og vi skal være tynde. Den indstilling tager vi gerne med os ind i vores yogapraksis, ligesom ideen om den symptombehandlende pille, der egentlig ligger ret langt fra en holistisk tilgang til sundhed, ikke sjældent kigger frem her også, i form af de sidste nye mirakelkure, uanset om der er tale om kosttilskud, fastekure, et isbad eller en særlig måde at trække vejret på: Hvis en enkelt ting kan fikse os, er det jo alt andet lige lettere at tage den ene ting til os, end det er at skulle tage stilling til, hvilke vilkår sundheden på et overordnet plan har det i det liv, vi har fået skabt for os selv.

Men med yogaen, i hvert fald som vi underviser den i Prana, og dens mere seriøse og - ja, jeg ved det – virkelig usexede holdning til vedvarende sundhed, findes der ingen lette, hurtige, en-størrelse-passer-alle løsninger.

Faktisk er det lige omvendt. For vil vi ud af en tilstand, hvor vi aldrig helt har det godt nok og aldrig helt har tilstrækkeligt overskud, må vi starte med at stille os selv en række - ikke altid lige behagelige - spørgsmål. For selv hvis vi synes, at vi træner hårdt og er tynde, så er det ikke en garanti for, at vi virkelig lever på en sundhedsmæssigt bæredygtig måde.

Ting, jeg ville opfordre til, at man stiller skarpt på, er ting som: Hvordan sover jeg om natten? Og hvordan vågner jeg? Hvordan har min vejrtrækning det? Er den rolig og har den god plads? Eller foregår den ofte i den øverste del af brystkassen, anstrengt og hurtig, og måske endda igennem munden? Har jeg energi efter at have trænet – også yoga – eller føler jeg mig faktisk som regel temmelig flad og energiforladt? Bliver jeg ofte syg? Selvom jeg træner hårdt og derfor ud fra et vestligt perspektiv burde være sund? Hvordan har min fordøjelse det? Og hvordan fordøjer jeg verden? Møder jeg den fra et sted af venligt nærvær? Eller er jeg som regel så fortravlet, at jeg overser mange af de små, dyrebare, energigivende stunder, som livet sender min vej? Skælder jeg tit ud og har svært ved at styre mit temperament? Er jeg plaget af en smertefuld cyklus med store humørudsving, eller døjer jeg måske med gener i forbindelse med menopause og perimenopause?

Der er en god chance for, at denne opremsning af ting, som du kan spørge dig selv om (og som jeg spørger dig om, hvis du kommer til en behandling med kinesisk medicin og yoga hos mig), får dig til at protestere. For det er da fuldkommen normalt at kæmpe med lidt af hvert i forhold til sit daglige velvære, når man lever et moderne travlt liv i en moderne travl verden. Sådan noget som overgangsaldersymptomer - også de svære og nærmest invaliderende - er jo faktisk blevet normaliseret i en grad, så alle kvinder nu forventes at skulle døje med dem på et eller andet tidspunkt, selvom intet kunne være længere fra sandheden.

Og det er jo derfor vi tager i sommerhus hver eneste weekend i forårsmånederne. Og på sommerferie lige om lidt: For at lade op til en hverdag, hvor vi generelt har det som minimum udfordret, fysisk eller mentalt eller begge dele.

Og hvis de pauser alligevel ikke er tilstrækkelige til at genoprette balancen, så vil du måske insistere på, at du bare skal igennem endnu en juicefaste, træne lidt hårdere og tabe dig lidt, og så skal tingene nok løse sig helt af sig selv. Selvom du måske inderst inde godt ved, at det er ønsketænkning.

Til min egen sundhedsrutine har jeg for nyligt tilføjet blød cardio en til to gange om ugen, hvor jeg i rask tempo men uden at løbe går en halv time ad gangen på et løbebånd. Det er ikke voldsomt spændende, men jeg kan mærke, at mine lunger og mit hjerte sætter pris på udfordringen, og at det er et nødvendig supplement til min yoga og styrketræning, der hvor jeg er i mit liv.

Fra min plads på løbebåndet har jeg frit udsyn til alle dem, der skal ind til fysioterapeuten ved siden af mit motionscenter. Og det er ikke noget rart syn. De fleste, jeg ser, kan knapt nok gå, nogle på grund af rygsmerter, andre på grund af hvad der ligner knæ- eller hofteoperationer. Og gennemsnitsalderen er ikke meget højere end et sted i midt-halvtredserne.

Det minder mig om, at selvom det i det kvarte århundrede, jeg har undervist, aldrig nogensinde har været sværere at få folk til at investere i deres sundhed, til aktivt at engagere sig i den og til at træffe valg, hvor de kortsigtede løsninger vælges fra til fordel for noget, der er andet og mere end symptombehandling, så er det ikke fordi det, jeg tilbyder, er blevet mindre vigtigt. Faktisk tværtimod. Så selvom jeg er mere end taknemmelig for de faste elever, jeg ser flere gange om ugen til vores almindelige klasser i Prana, og også er taknemmelig for dem, der mindre fast, men alligevel stabilt lægger vejen forbi os i Magstræde, så håber jeg, at vi inden for den nærmeste fremtid kan vende tilbage til en større interesse for i langt højere grad at gøre brug af alt det, der kan gøre den holistiske sundhed til en integreret del af livet i højere grad end en enkelt yogaklasse i ny og næ - såsom vores workshops, længere forløb, behandlinger mv., der desværre er langt mindre søgte end tidligere.

For jeg ser jo, hvordan mange i hvert fald for en stund tager deres egen sundhed mere seriøst efter at de har brugt tid på at fordybe sig sammen med os. Og den stund fører til vaner, der - når de får tid til at bundfælde sig - gør en blivende forskel og dermed skaber den ændring i det store billede, som jeg henviste til i starten. Og som i langt, langt højere grad er vejen til sundhed, bevægelighed, samt fysisk og mentalt velvære i det lange løb.

For sundhed kommer ikke - og da slet ikke i en fortravlet, præstationsorienteret verden, hvor det at være sund alt for ofte sidestilles med at træne hårdt og være tynd - af sig selv. Men den behøver heller ikke være et hårdt slæb. Faktisk kan et andet perspektiv på tingene gøre en kæmpe forskel. Et perspektiv, hvor der også er plads til glæden over at man tager ansvar for sit eget velvære, så livet, både på hverdage og fridage, bliver bæredygtigt. Og hos Prana er vi gode til at give dig lige præcis det perspektiv. Det bliver muligvis ikke et quick-fix, men når du alligevel er i gang med at stille dig selv spørgsmål, kan du jo slutte af med at stille dig selv dette: Når det handler om noget så vigtigt som din sundhed, både nu og her og i fremtiden, hvorfor er det så så vigtigt, at det skal gå hurtigt og være let og billigt? For hvad kan egentlig være mere meningsfyldt at investere i end dit eget vedvarende velbefindende?  

Læs om og tilmeld dig vores kortere events og længere forløb her. Vi glæder os til at dele alt det, vi kan, med dig i Prana!