Debatarrangementer i Prana 2022
Tid til dig
Brug to timer på at lære din allermest nærende vejrtrækning at kende denne søndag formiddag i midten af februar.
AC og Thor deler deres viden om vejrtrækningen, først med en kort praksis og derefter med et oplæg, samt tid til diskussion og spørgsmål.
Deltagelse er gratis, men du skal tilmelde dig senest en uge i forvejen.
Dato: Søndag d. 13/2 kl. 10.00-12.00
Mit stille rum – yogafilosofi og meditation
Før yogaen blev en fysisk praksis og noget, man “går til”, var den en filosofisk og kontemplativ tilgang til verden.
Ann-Charlotte har beskæftiget sig med yoga som filosofi i mere end tyve år og deler søndag d. 17/4 kl. 16-16.45 og igen søndag d. 15/5 kl. 16-16.45 et par temaer fra sin seneste bog Vejen hjem - yoga for livet, der er særligt relevante lige nu.
Arrangementet starter med et kort oplæg på ca. tyve minutter, og der vil efterfølgende være tid til spørgsmål og diskussion.
Deltagelse i arrangementet er gratis, men skriv til pranayogashala@gmail.com for tilmelding, hvis du ikke har medlemskab.
Sæt din qi fri
Stagneret qi pga alle mulige former for stress - ikke bare den, der er relateret til arbejde - er måske det ubalancemønster i kinesisk medicin, der ses hos flest moderne mennesker.
Det kan yderligere forværres hos kvinder, simpelthen fordi vi menstruerer og føder børn, og kan medføre en lang række af de symptomer - PMS, irritabilitet og humørsvingninger, tilbagevendende hovedpine, fordøjelsesbesvær, skulder/nakkespændinger mv. - som mange af os bare har vænnet os til at leve med. Men sådan behøver det ikke være!
2. pinsedag, d. 6/6 kl. 10-12.30 deler AC sin viden om dette emne i en praksis, som alle kan være med til, inkl. akupressurpunkter, du kan bruge hjemme. Efterfølgende vil der være et oplæg, som sætter en ramme for og giver en forklaring på det praktiske, vi har lavet, og der vil også være god tid til spørgsmål og diskussion.
Tilmelding til pranayogashala@gmail.com.