Will you let me teach you how to listen to yourself with kindness? 

Jeg behøver næppe opremse eksempler på blissed out indsigts-beskrivelser af yogaen på de sociale medier. Vi har alle set dem, og fylder yoga i et eller andet omfang i vores liv, har vi med stor sandsynlighed også lavet dem. Og der er intet som helst galt med at dele det gode og smukke, som yogaen kan.

Men som jeg oplever, at både jeg selv og andre undervisere – også undervisere med stor kyndighed og kolossal erfaring – kæmper for at få engageret de deltagere, vi har brug for, hvis vores arbejde skal være bare en lille smule rentabelt, spekulerer jeg på, om løbet ikke er kørt for vores entusiastiske ”POV: Når du har fundet den helt perfekte øvelse for dine hedeture/din bækkenbund/dine rynker/din mental load”-opslag med masser af guldstøv og stjerneskær, overskud og upbeat-hed.

For hvis de opslag virkelig virkede, ville vi så have brug for at lave så mange af dem?

Det er tankevækkende, at mange af de symptomer, som en længerevarende udskillelse af stresshormonet kortisol medfører, til forveksling ligner overgangsaldersymptomer hos kvinder. Og jeg ikke lade være med at tænke på, om den epidemi af voldsomme overgangsaldersymptomer, som mange, og i særdeleshed højt performende kvinder, i disse dage fortæller om, i højere grad skyldes stress end det faktum, at de er født som kvinder og har nået en vis alder. Og det spiller en rolle, hvordan ubehaget – selvom det vil opleves ens uanset hvad vi begrunder det med - er opstået.

For den ene grund kan, til dels i hvert fald, gøres personlig: ”Du har det skidt, fordi du er kvinde. Det er helt normalt. Det må du lære at leve med”.

Den anden grund er systemisk. Den skyldes den måde, vi skaber samfund på.

Og derfor kræver den, at vi i stedet for at lægge ansvaret på skuldrene af den enkelte kvinde som samfund tager en diskussion om, hvordan vi mindsker den stress, der gør kvinder syge. Og den understreger også, som feminister i den første bølge for snart mange år siden beskrev det, at det personlige ikke bare er personligt, når det kommer til kvinders rettigheder og i dette tilfælde sundhed. Det personlige er politisk.